Undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil (Socialdemokratiet) har præsenteret et forslag om, at eleverne nu skal have en karakter for deres flid - altså elevernes arbejdsindsats skal nu bedømmes med en karakter. Det nye forslag blev præsenteret, halvandet døgn efter at jeg havde siddet til kursus i tre og en halv time, da den kommune, som jeg er ansat i, har valgt, at alle lærere på 8. årgang skal på kursus for at forebygge stress og angst blandt unge, da der de senere år har været en tendens - blandt unge - til, at de i højere grad udvikler stress og angst.

Nu er det, at jeg som lærer bliver lidt forvirret. Min arbejdsgiver - altså kommunen - vil have, at jeg med den ene hånd skal støtte, hjælpe, motivere og rejse de elever, der er på vej ned i et stort, sort hul. Med den anden hånd skal jeg notere en karakter, jeg så kan påklistre dem og deres dårlige samvittighed, hvis de i forvejen ikke føler, at de lever ordentligt op til samfundets forventninger.

Gennem mine fire år som lærer er jeg kun stødt på flere og flere, der får problemer i forhold til at skulle præstere. Forventninger fylder simpelthen for meget for de unge i dag. Der er forventninger til krop, udseende, fritid, venner, uddannelse, karakterer, deltagelse i skolearbejde og meget andet.

Jeg tænker selvfølgelig selv tit over, hvad jeg bærer af ansvar i sådan en situation. Jeg forsøger meget at italesætte og negligere det pres, som mine elever er under, og anerkende, at det er hårdt at være ung i dag. Alligevel byder jeg dem kollektiv UU-vejledning næste time. Eller afleverer en opgave retur uden egentlig at have tiden til ordentligt at forklare, hvad der er godt, og hvad der kunne gøres bedre. De får blot "stemplet", og så kan de ellers begynde at sammenligne sig med andre. Igen.

En karakter i flid vil blot skabe endnu mere pres, tænker jeg. Derudover vil snebolden bare trille sig større, når man ser karakterræset vokse sig større. Nu bliver der skovlet mere sne på … Når man endelig har kunnet få det passet ind at give sig selv tiden til at give sine elever den ordentlige feedback, som de fortjener, så er det her, eleverne har rykket. De har forstået, hvad der er gået godt, og hvad der er gået galt, og ikke mindst hvorfor de får den karakter, som de gør. Ingen går med en knude i maven efter. Måske ministeren skulle iværksætte en forsøgsordning med færre undervisningstimer og tid øremærket feedback til eleverne? Blot en tanke … Dét forsøg deltager jeg i hvert fald gerne i!

Jeg vil derfor slutte af med at spørge: Kære minister - er du i sync med kommuner, skoleledere og ikke mindst lærere? For som lærer bliver jeg forvirret. Ministeren vil én ting - skolerne, kommunerne, lederne og lærerne vil meget andet. Hvem bør høres?

Forkortet af redaktionen.