Debat
Ny Nordisk Skole med træning
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Hvor er der dog mange ord og forkortelser! Jeg tror på idéen - også uden de mange ord!
Har undervist i forsvaret og folkeskolen med mere siden 1957. Nu skal Ny Nordisk Skole så involvere fysisk træning. Ja! Imidlertid overser denne fokusering, at utallige elever (af mange forskellige årsager) har problemer med opfattelse af basal auditiv og/eller visuel stimulation. »Han/hun hører og ser godt nok!« Ja! Men for cirka 20 år siden fandt vi i Rønne, at elever, som i to-syv år ikke havde måleligt udbytte af specialundervisning, havde motoriske problemer (60 procent), auditive problemer (77 procent) og visuelle problemer (70 procent). Problemer, som de standardiserede undersøgelser ikke havde fundet! Kære Antorini: Lad os nu se hele vejen rundt, forbedre undersøgelser og test af børn med indlæringsvanskeligheder - for derefter at gøre noget ved det! Læs for eksempel »Attention, Balance and Coordination. The A.B.C. of Learning Success« af S.G. Blythe, Wiley-Blackwell (2009).