De private skoler blomstrer som aldrig før, hører vi. Lige nu er »den internationale skoleidé« meget populær, og flere skoler må tage utraditionelle metoder til rådighed for at skabe lokaleplads til flere elever.

Mange af disse skoler er tilknyttet det såkaldte »franchise-koncept«, der bygger på ensartet konceptundervisning på alle skoler og efter en meget detaljeret time- og læseplan.

For nogle år siden besøgte jeg en sådan »Red & Green Scholl« i det nordlige Brasilien. Jeg skulle besøge en ung nyuddannet student fra min hjemby, der sammen med alderssvarende kolleger fra det øvrige Skandinavien og Holland var blevet periodeansat uden yderligere pædagogiske forudsætninger, men alene fordi de var kendt for i de pågældende lande at tale et pænt og forståeligt engelsk. Eleverne i den pågældende skole var i alderen 18-30 år og kom fra den bedrestillede brasilianske middel- og overklasse. Undervisningen var supplerende frivillig privatundervisning og skulle gøre dem bedre kvalificeret i deres allerede igangværende arbejde eller studium.

Den unge danske lærer ville gerne bruge mit besøg i sin undervisning med lidt orientering og dialog om dansk undervisning og kultur, men lektionsanvisningen var så stram, at det blev der ikke åbnet op for.

Jeg nåede dog kort at fornemme, at de unge både læste og skrev et pænt og forståeligt engelsk, men at det gik helt galt i den kommunikative del.

Noget af det samme har jeg oplevet ved samtale med voksne, ældre generations-elever fra danske aftenskoler, der både læser og skriver på et fagligt højt sprogniveau, men som slet ikke kan klare sig i dialogen med indbyggere fra de pågældende lande, og det vækker da mere end almindelig bekymring, for kommunikationen foregår vel også »on location« og ikke kun via computere.

(Forkortet af redaktionen)