Det er en lang kamp at være ordblind elev i folkeskolen, og hvis ikke jeg selv var uddannet lærer med en diplomuddannelse i ordblindhed, så ville det nu ikke have været muligt for min datter at gå i gang med en ungdomsuddannelse. Hun gik i folkeskolen i ti år, men vi sendte hende et år på efterskole for ordblinde, fordi lærerne i folkeskolen ikke var fagligt godt nok klædt på til at give den rette ordblindeundervisning. Men efterskoler tager først elever fra 8. klasse, og da er der ofte sket så mange skader, at de kan være uoprettelige.

Og et år på efterskolen kostede os 40.000 kroner. Der sker derfor en social forskelsbehandling, og folkeskolen bør selvfølgelig have den nødvendige ekspertise. Men jeg har stort set kun mødt lærere, som intet vidste om ordblindhed, og som heller ikke stiller krav til ledelsen om efteruddannelse. Det er paradoksalt, når otte procent af befolkningen er ordblinde.

For at opfylde kravene om ungdomsuddannelse til alle skal der investeres i viden om ordblindhed, og der findes efterhånden mange hjælpemidler, kompensationsmuligheder og indsigt om dysleksi. Men som mange lærere ikke benytter sig af! Det er godt med læsevejledere på skolerne. Men slet ikke godt nok. Ordblindhed influerer på alle fag. Hvis du ikke kan læse, kan du ikke lære sprog, fysik, natur/teknik og matematik. Selv hjemkundskab er et problem.

Det er min erfaring, at det i de små klasser er godt og nødvendigt at supplere med specialundervisning. Men opgaven for de lidt ældre ordblinde elevers lærere ligger i at kunne rumme dem i den almindelige klasse, blandt andet gennem viden om it-hjælpemidler og muligheder for dispensationer.

Det er vigtigt for ordblinde, at de undervises på lige vilkår med de andre i klassen via brugen af it. Men det er altafgørende for dem, at alle lærere ved, hvordan de griber det an, og det virker stigmatiserende at skulle forlade klassen for at modtage specialundervisning.

Undersøgelser viser, at mange af de unge, som falder fra ungdomsuddannelserne, er bogligt svage, fordi de ikke har fået den hjælp i folkeskolen, de har krav på. Mange er ikke blevet diagnosticeret ordblinde, eller det er sket meget sent.

Jeg er sikker på, at mange lærere i folkeskolen mener, at de bruger rigtig meget tid på bogligt svage, men når lærerne mangler viden om ordblindhed, kan de heller ikke give den rigtige undervisning, og mange ordblinde elever oplever denne uvidenhed som overgreb. De bliver ikke forstået, de bliver fejlfortolket og skældt ud for manglende engagement. Tiden er moden til, at vi nu tænker i inklusion af denne gruppe, som er normaltbegavede børn og unge med en stærk følelse af, at de ikke er gode nok. Ordblindes selvværd er skadet, fordi de ikke har fået den rette hjælp og forståelse. Jeg er sikker på, at læreren gerne vil hjælpe og give den rigtige undervisning. Derfor bør læreruddannelsen formidle viden om ordblindhed. Til alle.

Forkortet af redaktionen