Lærerne kæmper for, at alle elever får den rette undervisning, og DLF har for længst foreslået, at vi sammen yder en indsats for at halvere antallet af dårlige læsere. Desværre er forslaget ikke taget op, og lovgiverne holder stædigt fast i myten om »de 20 procent analfabeter«, som de påstår, at folkeskolen producerer. Myten overlever fakta, på trods af at de statistikere, som Undervisningsministeriet og Folketingets uddannelsesudvalg har rådført sig med angående Pisa-resultaterne, har forklaret såvel politikere som DLF, at de 20 procent er et statistisk fænomen, som altid vil være der. Der vil altid være en gruppe, der er dårligst i forhold til gennemsnittet. Selvom den dårligste gruppe bliver dygtigere, vil den stadig være dårligst. At ligge i den »lavest præsterende gruppe« betyder langtfra, at man er analfabet.

Lærerne ved, hvad der virker. Ordentlige forhold omkring undervisningen for den enkelte elev og klassen som helhed - og læsevejledere på alle skoler, som kan hjælpe dels med at finde gode testværktøjer til kollegaerne, dels med gode råd om, hvad vi stiller op med testresultatet. Det nytter jo ikke noget at få afdækket, at man har fire læsere i klassen, som læser for langsomt i forhold til aldersgruppen, hvis man ikke ved, hvordan man kan træne deres læsehastighed.

Lærere og skoler fortsætter kampen for at sikre alle elever den rette undervisning i såvel læsning som andre færdigheder, men lovgiverne er mere optaget af at teste og sammenligne resultater. Lærere ved, at den slags kun er første skridt, og at det ikke i sig selv gavner noget at måle færdighederne. Det er det, man gør i forhold til undervisningen, der batter noget.

Kommunerne vil gerne bakke lærernes indsats op, men den kommunale økonomi gør det tiltagende vanskeligt. I stedet er »den rummelige folkeskole« blevet lanceret i forskellige afskygninger. Alt for ofte handler den udmærkede ambition om at rumme alle i fællesskabet i virkeligheden om at spare. Mange kredse i DLF har foretaget bekymrende undersøgelser om, hvad det gør ved forudsætningerne for elevernes udvikling og dygtiggørelse - med andre ord ved fagligheden - at kommunerne ikke kan tilvejebringe nødvendig undervisning, som passer til den enkelte elev. Resultaterne af undersøgelserne er bekymrende - såvel pædagogisk og professionelt som arbejdsmiljømæssigt. Det er nedbrydende, at man ikke kan komme til at levere ordentlig kvalitet i undervisningen.