Debat
Skole-hjem-samtaler i fuld galop
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Kære Thomas Damkjær Petersen: Tak for dit svar i Folkeskolen nummer 13.
Jeg undrer mig dog stadig over, at du kan mene, at der i en skole-hjem-samtale på 10 til 15 minutter fremover med elevplaner indeholdende syv-ni fag og testresultater, karakterer, uddannelsesplaner og, og, og - kan være kvalitet? I mine øjne er det en hån mod barn, forældre og ansatte.
Angående den løbende evaluering så finder jeg det paradoksalt, at man i en tid med ønsket om høj faglighed, dokumentation og evaluering mange steder starter skoleåret med 15 til 20 procent mere eller mindre »lærerfri undervisning«. Jeg vidste godt, der var langt fra skrivebordene i Undervisningsministeriet til den virkelige verden, men at Skole og Samfund er hoppet med på den, det undrer mig.