Debat
Målet helliger midlet
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Undervisningsminister Bertel Haarder erkender i Folkeskolen nummer 13, at det var en forvrængning af sandheden, da han blev citeret i pressen for, at »... lærerne bruger 2/3 af deres arbejdstid på forberedelse«.
Det er naturligvis prisværdigt, at han erkender sine fejl og retter dem mere i retningen af sandheden.
Det er bare ikke nok, da han har skadet befolkningens syn på lærerarbejdet ved endnu en gang at nedgøre hele vores stand. Det ville klæde sagen at meddele misforståelsen af vores arbejdstidsaftale i den landsdækkende presse med samme ihærdighed, som blev lagt i usandheden. Det vil være troværdigt.
Da lærerne godt ved, at han var ude på tynd is, er meddelelsen i Folkeskolen en nyhed for ham, ikke for os.