Vi er to unge mennesker, som har virket som lærere i snart seks år. Vi elsker den lærergerning, vi blev uddannet til, men føler allerede, at vores entusiasme og muligheder for at udføre en meningsfuld og spændende undervisning er ved at drukne i meningsløse og uigennemtænkte arbejdsopgaver, som med deres fokusering på testresultater bringer lærerne i et dilemma - skal vi satse på at lære dem det, Bertel Haarder vil, eller skal vi lære dem det, de har brug for?

Vi møder den samme frustration hos mange af vore kolleger, hvilket har bestyrket os i vort ønske om at appellere til lærerne om at stå sammen og sige stop.

Rundt omkring i landet har der lydt protester, men det vanvid, der er sat i gang, kan kun stoppes med et massivt Nej.

Vi ønsker alle en folkeskole med høj faglighed, en skole, som udvikler og danner eleverne til det samfund, de skal indgå i, og hvor vi i samarbejde med forældrene kan skabe optimale betingelser for deres individuelle udvikling.

Men med de seneste tiltag på folkeskoleområdet mener vi ikke, at vi kommer nærmere målet. Med kravene om elevplaner, evalueringer, kvalitetsrapporter, nationale test og . kommer vi længere fra målet end nogensinde før. Alle førnævnte er gode pædagogiske værktøjer, men kun hvis de bliver brugt, hvor der er et reelt behov, og hvor det giver mening.

Situationen er alvorlig, da vi risikerer at sætte den gamle ideologi om folkets skole over styr. Enten vågner vi op i morgen til »Haarders folkeskole«, vel vidende at vi sad med hænderne i skødet og intet andet gjorde end at murre i krogene, eller også gør vi noget nu!

Skal vi sætte en dato, hvor vi alle yder en aktiv indsats for at tilkendegive vores utilfredshed med den måde, på hvilken folkeskolen bliver mishandlet i øjeblikket, så vi får handling frem for brok? Det kunne være i form af læserbreve til aviser og ugeblade, underskriftindsamlinger, happenings, demonstrationer og lignende.

Hvad siger I?