Debat

Nakskov tur/retur

Offentliggjort Sidst opdateret

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Kære overlærer von Schlendrian (Folkeskolen nummer 14): Jeg er sikker på - helt sikker - at jeg engang i begyndelsen af mit eget skoleforløb havde helt styr på, hvor Nakskov er placeret på Danmarkskortet. Jeg har sikkert også syntes, at det var både spændende og relevant. Jeg er i hvert fald helt sikker på, at det var hr. Lemming, som min klasselærer hed, da jeg gik i 2. klasse, i stand til at overbevise mig om.

Det har givetvis også været nyttigt for mig i en eller anden sammenhæng i løbet af min skoletid og måske også senere i livet, selvom jeg beklageligvis må tilstå, at jeg ikke kan erindre episoder, hvor det har været tilfældet.

Jeg bliver også nødt til at tilstå, at jeg i dag ikke vil være i stand til at placere Nakskov på et blindkort over Danmark.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Jeg har altså engang i 2. klasse haft fuldstændig styr på Nakskovs placering, ligesom Odense, Bogense, Middelfart og Assens ... Og jeg har også en lidt tåget erindring om, at jeg sammen med nogle af mine klassekammerater syntes, at det var ret underholdende at konkurrere om, hvem der nu kunne placere de danske byer korrekt.

I dag vil jeg være suveræn taber i en sådan konkurrence.

Jeg vil ikke afvise, at det muligvis kan skyldes aldersbetingede, voksende hukommelsesproblemer. Det der med at huske navne fungerer heller ikke så godt, som det har gjort.

En anden mulighed er, at jeg simpelthen ikke har haft noget fornuftigt at bruge min viden om Nakskovs placering til, siden jeg gik i 2. klasse. Min hjerne har derfor ageret, som fornuftige hjerner bør: Skrot unyttig viden.

At min hjerne ikke altid fungere sådan, skal jeg være den første til at erkende. Den slæber stadig rundt på fuldstændig ubrugelig viden om, hvilke bands Eric Clapton har spillet i, og hvilken guitar John Lennon spillede på, da Beatles gav deres eneste koncert i Danmark.