Undervisningsministeren har flere gange offentligt erkendt, at der er sket temmelig meget - og måske også for meget nyt - på for kort tid. Men en erkendelse, som ikke får praktiske konsekvenser, er ikke meget værd. Og når det så oven i købet er nogle helt andre, det går ud over, så ... Ja, så skaber det modstand, vrede og - værst af alt - resignation.

Det er folkestyrets vilkår, at et flertal kan gennemføre ting, som andre tvivler på eller er imod. Som for eksempel elevplaner og kvalitetsrapporter uden tilstrækkelig tid til at udføre arbejdet ordentligt. Som for eksempel nationale test, som vrider skolens undervisning ud af fokus. Eller skriftlige, elektroniske afgangsprøver på områder, som skriger på mundtlig kommu-nikation. Men i et demokrati burde en minister ikke kunne tonse sin politik igennem med så stor fart, så det bliver forudsigeligt, at noget må gå galt, og Styrelsen for Evaluering og Kvalitetsudvikling af Grundskolen, som på brevpapir og i pressemeddelelser kalder sig Skolestyrelsen, har - for nu at sige det på jysk - ikke ligefrem fået Haarders projekt specielt godt fra start.

De første 45-minutters test tog flere steder et par timer, og gennemførelsen af de elektroniske afgangsprøver gik ad H til. Fordi testene spændte ben for afgangsprøverne.

Fordi systemet ikke kunne klare 6.000 elever på én gang.

Fordi afgangsprøverne sidste år ikke gav problemer, så man derfor ikke regnede med, at de ville gøre det i år.

Fordi konsulentfirmaet Cowi - som er købt til at afvikle prøver og test - roder så meget, så man nu sætter et konsulentfirma til at kontrollere konsulentfirmaet!

Fordi, fordi, fordi vejen til Helvede er brolagt med dårlige undskyldninger.

Det kan de elever, der blev gidsler i Haarders hastværksforestilling, bare ikke bruge til noget!

At anvendelsen af skolernes computere til prøver og test så også lukker skolebiblioteker og beslaglægger it-lokaler i ugevis, og at skoler modtager tomme prøve-cd-rommer fra ministeriet, forværrer blot billedet af den skandale, som kunne være undgået. DLF nøjedes i sin tid ikke med at argumentere imod, men tilbød et samarbejde om et pilotprojekt, så prøver kunne prøves, og test kunne testes. I god tid. Bertel Haarder sagde nej. Resultatet blev kaos. Det er til karakteren »minus 3« - som efter den nye skala står for »den ringe præstation«.

-th

»Vi har ikke spor imod, at ministeriet udstyrer lærerne med et rigtig godt redskab til test. Hvis de test er så fantastiske, som du beskriver, så lyder det spændende. Men det er der ikke nogen, der ved. Jeg har tilbudt både dig og din forgænger, at vi skulle udarbejde en af disse test og få den prøvet af, så vi ved, hvad vi snakker om« Anders Bondo Christensen til Bertel Haarder på DLF's kongres i 2005