Erik Bilsted undrer sig i sidste uge her på debatsiderne over, at jeg er sluppet af sted med uimodsagt at hævde, at folkeskolens elever har klaret sig bedre end privatskolernes elever i Pisa 2003.

I den originale Pisa 2003 »Learning for Tomorrows World. First Results from Pisa 2003« fremgår det side 436, at folkeskolens elever i gennemsnit har opnået 515 point i matematik og 494 point i læsning. Privatskolernes elever har til sammenligning opnået henholdsvis 511 og 490 point. Korrigeres der for elevernes socioøkonomiske baggrund, bliver forskellen lidt større i folkeskolens favør, som det fremgår om matematik side 253.

Erik Bilsteds påpegning af, at der næppe er større forskel dog afgrænset til matematik og endda med en helt beskeden omvendt fortegn følger af den statistiske model, som OECD har anvendt, og som Bilsted henviser til med sidetallet 235 fra den danske rapport om Pisa 2003 (i den originale Pisa 2003-rapport skal man læse siderne 439-442). Der er to hovedårsager til, at det resultat bør tages med et gran salt. For det første er resultatet stærkt insignifikant, som Bilsted også nævner. Og for det andet og givetvis vigtigere er det tvivlsomt, om den anvendte model, der er tilpasset efter alle de deltagende OECD-lande, er den bedste for Danmark.

Jeg håber på den baggrund, at Erik Bilsted kan være enig med mig i, at der ikke er grundlag for at hævde, at folkeskolens elever har klaret sig dårligere end privatskolernes elever. I den givne sammenhæng vil jeg henvise til den ensidige kritik af folkeskolen, som den tidligere undervisningsminister lagde op til i sin pressemeddelelse af 6. december 2004 og dagspressens efterfølgende helt ukritiske efterplapring. Det kunne jeg ikke lade være uimodsagt. Og hvis jeg har udtrykt mig lidt for skarpt selv over for dette ensidige overgreb skal jeg beklage.