Strukturkommissionen foreslår i forbindelse med kommunalreformen et »enstrenget system«, hvor kommunerne får hele ansvaret for beskæftigelsesindsatsen. Forslaget er begrundet i et ønske om at undgå dobbeltarbejde og gøre kontakten til den enkelte borger og til virksomhederne mere enkel samt en formodning om, at det enstrengede system vil være mere effektivt.

Ledige medlemmer af en a-kasse er i dag tilknyttet Arbejdsformidlingen (AF), der er en statslig institution, mens ledige på kontanthjælp er knyttet til den enkelte kommune. Og der er ingen tvivl om, at en koordinering mellem AF og kommunerne er nødvendig. Men kun en lille del af målgrupperne er sammenfaldende, så påstanden om dobbeltarbejde er ikke særlig velbegrundet. Og der er ikke megen logik i at lade beskæftigelsespolitikken være et ansvar alene for den enkelte kommune. For et velfungerende arbejdsmarked forudsætter en samlet, koordineret indsats, der række ud over kommunegrænsen. Realiteten er, at ingen af de to systemer kan klare den samlede indsats alene, og at der i givet fald vil blive tale om et væsentligt kompetencetab.

På den baggrund er det positivt, at vores hovedorganisation, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd, foreslår en samtænkning af det bedste fra de to systemer med oprettelse af lokale arbejdsmarkedscentre, hvor kommunerne og staten har et fælles ansvar for beskæftigelsen. Dermed imødekommes kravet om enkelhed og nærhed, når borgere og virksomheder skal henvende sig. Ekspertisen fastholdes, og alle borgere får samme muligheder uanset forsikringsstatus. En statslig forankring sikrer sammenhæng og koordinering, så det økonomiske ansvar, den regionale og landsdækkende indsats og målfastsættelse fortsat er et ansvar for regering og Folketing. Beskæftigelsesindsatsen må aldrig blive afhængig af lokale økonomisk-politiske prioriteringer eller eksempelvis lokale virksomheds­lukninger, der kan påføre den enkelte kommune uoverskuelige problemer.

Et nyt system skal sikre sammenhæng mellem myndighed og forsørgelse. Derfor er det vigtigt, at det også fremover er a-kasserne der har ekspertisen på det faglige område som forestår rådigheds­vurdering og udbetaling af dagpenge til de forsikrede ledige, mens kommunerne varetager de tilsvarende opgaver i forhold til kontanthjælpsmodtagerne.

Debatten har indtil nu næsten udelukkende handlet om, hvordan systemet skal styres. Man sidder tilbage med en fornemmelse af, at det mest handler om via en opgaveoverførsel at opfinde endnu et argument for større kommuner. Det er for sølle. Debatten bør dreje sig om, hvordan vi sikrer et system, der virker enkelt og effektivt for den enkelte og fastholder et fælles nationalt ansvar for at sikre beskæftigelse til alle.

Stig Andersen er næstformand for DLF og formand for dlf/a