Svar til Louise Frevert (Folkeskolen nummer 13/2003).

'... Målsætningerne på uddannelsesområdet må derfor defineres bredere end før. I dag handler det i stigende grad om at forberede befolkningen til at leve og handle i et globaliseret informationssamfund præget af international konkurrence, men også af gensidig afhængighed. Et sådant samfund stiller store krav til både unges og ældres kvalifikationer.

Internationale erfaringer, viden og kompetence bliver nødvendige og naturlige elementer i alle uddannelsesforløb, både de formelle og de ikke-formelle. Jo tidligere i børnenes og de unges liv en uddannelse ligger, jo større er imidlertid behovet for at tage afsæt i det kendte danske, som eleverne er fortrolige med. Her er det internationale aspekt i særlig grad et middel for eleverne til at opnå forståelse både af deres egen og af andre landes kultur - og dermed også af værdinormer som for eksempel demokrati og menneskerettigheder.

Uddannelserne skal ikke længere kun give faglig bredde og dybde, men de skal også understøtte en række af de vigtige personlige kvalifikationer, for eksempel omverdensforståelse, kulturel indlevelsesevne, samarbejde og kommunikation, omstillingsevne og fleksibilitet, selvtillid, initiativ og lærelyst'.

Ovenstående citat er fra bogen 'Den internationale dimension i folkeskolens fag og emner' udgivet af Undervisningsministeriet, 1998 - og kære Louise Frevert (Folkeskolen nummer 13), det siger jo det hele. Elevernes begrebsverden med udgangspunkt i dansk kultur, sprog og rødder, hvilket ikke udelukker inddragelse af det internationale aspekt. Danmark har mange blandede nationaliteter. Se på efternavne. Rigtig mange af os har navne af anden etnisk afstamning, for eksempel Frevert og Lindop. Danske slægter er i generationer blevet mikset, disse danner nutidens grundlag for det danske samfund. Lad os glædes over vor fælles internationalitet.

Tine Lindop

fjerdeårsstuderende og studievejleder ved Københavns Dag- og Aftenseminarium