Humoristisk sans er en vigtig egenskab - også blandt børn. En undersøgelse viser, at børn selv sætter humor højt, når de skal fortælle, hvad der giver anerkendelse blandt andre børn. Humor giver status og har betydning for børnenes trivsel og deres evne til at begå sig.

For børn i aldersgruppen 11-14 år er det vigtigste, at man er god at snakke med, at man har sin egen mening, og at man har humor - i dén rækkefølge. Det giver anerkendelse blandt vennerne. Lige efter humor kommer så påklædning og udseende.

Humorforsker Martin Führ er i gang med en større undersøgelse af børns brug af humor, og nogle af resultaterne fortalte han om på en temadag om humor i pædagogisk arbejde, som CVU-Storkøbenhavn for nylig holdt på Københavns Dag- og Aftenseminarium. Resultaterne indgår i den ph.d.-afhandling, han arbejder på om humor. Martin Führ er adjunkt i udviklingspsykologi ved Danmarks Pædagogiske Universitet.

Han fortalte, at han blev interesseret i humor i pædagogik psykologisk arbejde, fordi han blev opfordret til det af sin tidligere lærer, og fordi han på daværende tidspunkt havde læst hele pensum i psykologi - 1.500 sider i alt - og der stod intet om humor. Til gengæld stod der en hel masse om angst.

'De børn, der i undersøgelsen sagde, at de ikke kunne bruge humor til noget, mente alligevel, at humor nok kunne læres. Nogle fortalte, at de havde set andre børn blive drillet og være kede af det, hvorimod andre kunne klare sig med humor. De kom for eksempel grinende tilbage lidt senere og blev optaget i legen igen. 'Det prøver jeg sgu' også', var så deres konklusion', sagde Martin Führ.

Drenge kan lide blondine-vitser

Hans undersøgelse viser, at børns vittigheder fortæller, hvad der optager dem. Det kan bruges som et signal til læreren om, at det kan være en ide at tale om emner som seksualitet, indvandrere eller fremtiden.

For eksempel optager blondine-vittigheder både større drenge og mænd. Frække vittigheder bliver sjovere med alderen, når man ser på de 11-14-årige, som er den gruppe, Martin Führs undersøgelse handler om.

Der sker et skift fra de 11-12-årige og til de 13-14-årige. De ældste får mindre interesse for familien og større interesse for kærester og seksualitet.

Vittigheder af typen 'alle børnene ...' - for eksempel 'alle børnene løb ud af den brændende skole - undtagen Finn, for det ringede jo ind' - bliver mindre interessante med alderen i den undersøgte gruppe.

Der er også kønsforskelle inden for gruppen af børn og unge. Piger kan for eksempel ikke så godt lide Skoda-vittigheder, til gengæld kan de godt lide Århus-vittigheder og gåder. Men piger, der har en kæreste, kan godt lide Skoda-vittigheder. Fordi det kan deres kæreste som regel.

Martin Führ har spurgt 960 elever i aldersgruppen.

Populær, når man er sjov

Martin Führ har spurgt børnene, om det betyder noget for ens popularitet, at man altid kan fyre en vittighed af eller komme med en sjov bemærkning. Og det svarer de klart ja til. De svarer også bekræftende på, at det er nemmere at få venner, når man kommer med sjove bemærkninger.

'De børn, der ikke mente, at humor havde betydning, var de samme som dem, der svarede, at de ofte følte sig ensomme', fortalte Martin Führ.

'Men der findes også børn med en veludviklet sans for humor, der føler sig ensomme', understregede han.

Undersøgelsen viser også, at børn bruger humor til at mestre forskellige oplevelser. Et stort flertal sagde, at det hjalp dem, hvis der skete noget sjovt, når de var i dårligt humør. Også hvis de var kede af det, hjalp det, hvis én sagde noget sjovt.

Ingen vil tale med de triste

Børnene blev i undersøgelsen præsenteret for en række tegninger af ansigter fra det meget triste over neutralt og til et stort smilende ansigt. Børnene blev spurgt om, hvem de ville vælge, hvis de ville have det sjovt, hvis de ville snakke, eller hvis de var meget triste.

'Langt de fleste vælger det storsmilende ansigt, hvis de vil have det sjovt. Hvis de vil tale, vælger to tredjedele af børnene det næstmest smilende ansigt, og det samme ansigt vælges af flest, hvis de er triste. Derefter vælger de det neutrale ansigt'.

'Kun få henvender sig altså til dem, der ser triste ud. Og det bliver selvforstærkende', sagde Martin Führ.

'Der er seks procent, der vil henvende sig til det triste eller vrede ansigt, hvis de vil have det sjovt. Men det er de børn, der i andre dele af undersøgelsen viser sig at mangle selvværd, og det er ofte de børn, der driller dem, der er endnu svagere'.

'Det ses i børnehaven, hvor de glade børn henvender sig til pædagogen og får anerkendelse. Det er faktisk dem, der har mindst brug for pædagogen. Hvorimod de børn, der klistrer til pædagogens bukseben eller sidder stille i et hjørne, er dem, der har mest brug for den voksnes kontakt'.

Far er sjovest

Martin Führ har også spurgt børnene, om de er i stand til at bruge humor, når de har det dårligt. Her viser det sig, at pigernes evne til dét stiger med alderen fra 11 til 14 år, mens drengenes evne i den situation falder, fra de er 12 år.

'Det betyder, at vi i arbejdet med drengene kun i mindre grad kan benytte os af humor som et redskab til at skabe kontakt og åbne op for et positivt lille skub til det lave selvværd i en særdeles svær udviklingsperiode', sagde Martin Führ.

Ud over brugen af humor til et positivt humørskifte anvender børn humor til at håndtere seksualitet og aggression, men også til at håndtere stress og usikkerhed.

Undersøgelsen viser også andre kønsforskelle. Nemlig at børnene mener, at far kan de bedste vittigheder og gør de sjoveste ting. Mors måde at være sjov på er anderledes.

'Piger kan godt synes, at deres mor kan være sjov, men hun er ikke lige så sjov som far, og drenge synes ikke, at deres mor kan fortælle vitser. Det gør situationen sværere i de mange familier, der består af en enlig mor og søn eller sønner'.

Det samme gør sig gældende i børnehaver og skoler, hvor kvinderne er i overtal.

hlauritsen@dlf.org

Én-meter-måle-latteren rungede

Latter er små bobler, der bliver større og større og så brister. Og det kommer nedefra. Sådan skulle man efter sigende mene i Grønland. Også grækerne mener, at humor er forbundet med væske.

Derfor gik seminarielektor Per Ryt-Hansen rundt med en forstøver og bød deltagerne velkommen til humor-temadag på Københavns Dag- og Aftenseminarium med et pust vand i ansigtet.

Ind imellem foredragene var der hoppelatter, japansk latter og både én-meter-måle-latter og én-centimeter-måle-latter samt mange andre slags latter og lege. Sat i gang af den autoriserede latterinstruktør, der påpegede, at latter ikke har noget med humor at gøre. Konstrueret latter bruges for at sætte gang i kroppens produktion af endorfiner - hjernens egen morfin. Fordi det skulle virke helbredende. Grinet blev der i hvert fald.

Deltagerne fik også at vide, at en kirurg allerede for flere hundrede år siden til en nyopereret patient havde ordineret 'sjove historier og besøg af muntre slægtninge'.

Humor er ikke det modsatte af alvor, men det modsatte af selvhøjtidelighed