At hovedstyrelsesmedlem Niels Christian Sauers respekt for mit og andre lokalt tillidsvalgtes arbejde kan ligge på et meget lille sted, vidste jeg godt. Nu blev jeg atter mindet om det i hans indlæg i Folkeskolen nummer 13.

Men skidt med det, for Sauer trækker med sit indlæg opmærksomheden hen på et interessant perspektiv, som helt klart hører med i debatten om en ny arbejdstidsaftale.

Nemlig aftaleretten. Når Sauer skriver: 'Vores sigte er ikke blot at øge den enkelte lærers professionelle råderum fra Gedser til Skagen i et hug. Det er også at minimere hele det decentrale forhandlingscirkus, der skaber uligheder ...', så er jeg nødt til at spørge: Tror Sauer, at det via en arbejdstidsaftale kan lade sig gøre at give lærere fra Gedser til Skagen ens arbejdsbetingelser og deraf følgende råderum?

'Forhandlingscirkusset', som aftaleretten nedladende kaldes, er ifølge ham årsagen til 'alt for store uligheder'. Her er jeg uenig. Aftaleretten skaber ikke forskellene, den synliggør forskellene fra Gedser til Skagen.

Kredse og tillidsrepræsentanter udøver i øjeblikket en del af aftaleretten i relation til arbejdstiden på medlemmernes vegne.

Hans 'Vores sigte ...' går jeg ud fra betyder 'hovedstyrelsens sigte'. Det ville derfor have været særdeles relevant, at hovedstyrelsen havde inddraget aftaleretten i den medlemsdebat om arbejdstiden, som i øjeblikket pågår.

Er en privatisering af lærerarbejdet bedre?

Er den lokale aftaleret til salg for en tilbagevenden til 24,98 ugentlige lektioner uden definition af forberedelsestid med videre?

At en lokal aftaleret kan være besværlig, tager megen energi og giver snavs på fingrene, skal der ikke herske tvivl om. Men tænk lige alternativet igennem.

Helen Sørensen

kredsformand for Herningegnens Lærerforening