Venstre og KL har siden valget arbejdet på at få forenklet folkeskoleloven, så kommunerne får bedre muligheder for at rationalisere driften af skolerne, i en tid hvor elevtallet stiger, samtidig med at de offentlige udgifter ikke må vokse med mere end 0,7 procent.

Finansminister Thor Petersen (Venstre) var så sikker i sin sag, at han fik skrevet regelforenklingerne ind som præmis i den kommunaløkonomiske aftale for 2003. Imidlertid lykkedes det kun i ringe grad for undervisningsminister Ulla Tørnæs (Venstre) at få de nødvendige lovændringer med i det nye skoleforlig. End ikke De Konservative og Dansk Folkeparti ville være med til den såkaldte fleksible skole.

Men nu gøres et nyt forsøg med det mystiske punkt syv, Lokale løsninger, i udviklingsprogrammet 'En skole i bevægelse'. Punktet har ikke del i de 25 millioner kroner, som ellers skal bære programmet igennem, men åbner til gengæld op for, at kommunerne i større omfang kan søge dispensationer, som giver besparelser på driften.

Alle kommuner kan således nu få lov til at indføre fælles skoleledelse. Før måtte det kun ske i landdistrikterne, og den mindste af skolerne skulle dengang være så lille som under 150 elever. Nu må den 'normalt' være så stor som 300 elever.

Ordet 'normalt' er et juridisk elastikord, der åbner op for, at også skoler med over 300 elever kan komme under fælles skoleledelse.

Desuden kan samdrift mellem dagtilbud og folkeskole nu også udføres uden for landdistrikterne. Endvidere har kommunerne lov til at foretage forsøg med en mere rationel drift af biblioteker, således at for eksempel skolebibliotekerne bliver flyttet hen på folkebiblioteket.

jvolsen@dlf.org