Nye Tider (1): 'Det er Nye Tider', hedder DLF's nye pjece. Overenskomst 04 skal handle om professionsidealer og -strategi. Anders Bondo rejser landet rundt for at sælge det positive budskab om, at lærerjobbet er en profession - eller i hvert fald en semiprofession. Nu skal vi for alvor gå på to ben og give arbejdsgiverne et tilbud, der er så godt, at de ikke kan afslå det.

Nu handler det ikke kun om arbejdstid, tælleri og katedertimernes antal, men om, at for den professionelle lærer er undervisningen det centrale i lærerjobbet - som om det ikke altid har været det. Vi skal nu have frihed til at disponere over tiden til den samlede undervisningsopgave, hedder det. Lønmodtagermodellen fratager den enkelte lærer initiativ og ansvar for arbejdets tilrettelæggelse - jamen det står der på side fem. Heraf følger, at al hidtidig undervisning er foretaget uden initiativ og ansvar. Det er ikke en hæderlig måde at argumentere på.

Professionsmodellen er meget bedre. Her er det læreren, som har ansvaret for undervisningen. Jamen, det står der på side fem. Som om det ikke altid har været det? Nu skal læreren i samarbejde med kolleger i forskellige team tilrettelægge undervisningsforløb på baggrund af pædagogiske målsætninger og elevernes forudsætninger. Hvad mener DLF, at vi har gjort tidligere?

Man kan få det indtryk, at jeg er imod DLF's strategi om at gå på to ben og satse mere på en professionstankegang end hidtil. Det er ikke tilfældet. Jeg er derimod positiv. Men det er ikke smart at udgive en pjece, som taler ned til de menige lærere, som postulerer i stedet for at argumentere, og som i øvrigt ikke forklarer, hvad en professionsstrategi egentlig er for noget. Det kommer man ikke langt med, hvis man vil have medlemmernes tilslutning.

Jens Aasted

København