Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Af Aksel Bo Madsen og Tommy Asferg
Natur og Museum, 41. årgang, nummer 4/2002
35 sider, 58 kroner
I abonnement (fire hæfter) 168 kroner
Naturhistorisk Museum, Århus
I serien 'Natur og Museum' er der udgivet endnu et hæfte, der denne gang handler om grævlingen. Grævlingen er Danmarks største landlevende rovdyr. På trods af det er det kun sjældent, at mennesker ser dyret, andet end når det er udstoppet, da det er meget sky og kun kommer frem om natten, og da der ikke længere bliver drevet jagt på grævlingen. Den har været fredet siden 1994. I dette hæfte fortælles der om stort set alt, hvad der er værd at vide om dyret, på den grundige måde, der kendetegner serien. Teksten ledsages af gode fotos og illustrationer, der gør et ellers tungt og til tider tørt emne let og luftigt.
Generelt om serien kan siges, at det er god og spændende læsning for den naturinteresserede. Skolebibliotekerne rundt om bør overveje et abonnement til lærerværelserne, så de naturinteresserede lærere også har noget til frikvartererne.
Niels Peter Riising