Den nye forligskreds bag folkeskolen - Dansk Folkeparti, Socialdemokraterne og regeringspartierne - vedtog i sidste uge at bruge 25 millioner kroner på skoleudvikling.

De mange penge skal bruges inden for det såkaldte udviklingsprogram 'En skole i bevægelse', som Undervisningsministeriet skyder i gang med en konference i august.

Programmet består af syv såkaldte pejlemærker. Der er tale om mærkesager fra de forskellige politiske partier, der blev tilovers under forhandlingerne i efteråret, snarere end om en gennemtænkt udviklingsstrategi.

Undervisningsministeren kunne ikke få dem strikket ind i skoleforliget, og de blev så lagt ned i en kasse sammen med et løfte om en senere behandling. Det er det, der nu er sket.

Pejlemærkerne går ud på følgende: Naturfagene skal udvikles ved, at der blandt andet eksperimenteres med tværgående naturfaglige problemstillinger og nye prøveformer. Især Socialdemokraterne kæmpede for dette punkt.

Samme parti kæmpede også for næste punkt, Prøve- og arbejdsformer. Der skal gennemføres forsøg med prøver på internettet, og udviklingsarbejder skal også belyse, om de nuværende afgangsprøver passer til moderne metoder som undervisningsdifferentiering, tværfagligt projektarbejde og intern evaluering.

En mere sund livsstil

Især Dansk Folkeparti kæmpede for pejlemærket En mere sund livsstil. Udviklingsarbejder skal nytænke idræt og bevægelse, så de favner hele skolens virksomhed, for eksempel med fokus på drama og dans.

Socialistisk Folkeparti argumenterede især for Tryghed for alle, inden partiet gik ud af forhandlingerne. Projekter skal støtte indsatsen mod mobning og vold og desuden udvikle metoder til integrering af tosprogede elever.

Projekter inden for Fritid med fællesskab og udfordringer skal udvikle aktiviteter, der understøtter børns overgang fra skolefritidsordningernes beskyttede miljø til de mere frie rammer i klubberne.

Og endelig skal der inden for pejlemærket Flere aktive forældre gøres forsøg med nye, mere fleksible former for forældres deltagelse i skolens virksomhed.

'Formålet med programmet er at klargøre forventninger, stille krav og give støtte til den fortsatte udvikling af kvaliteten i den fælles folkeskole', står der i forligsteksten.

På almindeligt dansk betyder det, at forligspartierne vil have, at der sker noget på de syv punkter, som udviklingsprogrammet består af.

Undervisningsministeriet vil selv sætte projekter i gang, men der vil også blive mulighed for, at skoler kan søge om penge. En mere præcis beskrivelse vil man kunne læse i august på ministeriets hjemmeside www.uvm.dk Udviklingsprogrammet skal køre frem til august 2007 og følges af en såkaldt følgegruppe, hvor blandt andre Danmarks Lærerforening har sæde.