Den amerikanske professor Rita Dunn, der står bag begrebet 'learningstyles' - læringsstile - besøgte for nylig Danmark (læs Folkeskolen nummer 14). Et interessant besøg, først og fremmest fordi hun kan være med til at puste liv i den danske pædagogiske debat, der har det med at gå i stå, når hverdagens stress og krav overskygger det fremadrettede og visionære.

Rita Dunn lægger da heller ikke fingre imellem, når hun bliver bedt om at karakterisere det danske skolesystem. 'Danskerne forveksler lighed med enshed'. 'De begavede børn lærer anderledes, forskellige slags børn lærer på forskellige måder. Hvorfor må de for eksempel ikke arbejde helt alene eller to og to det meste af tiden?', spørger hun.

Rita Dunn har fat i noget væsentligt. Undervisningsdifferentiering er da også helt central i folkeskoleloven fra 1993. Spørgsmålet er, i hvor høj grad det lykkes at leve op til hensigten i loven. I dette nummer af Folkeskolen er der en reportage fra Vorbasse Skole, der anvender Rita Dunns læringsstile i praksis.

Læs selv og vurder Vorbasse Skoles model for undervisningsdifferentiering i praksis. Måske er det plakater på væggen om hver enkelt elevs måde at lære på og lignende ideer, der skal til, hvis de mange gode hensigter i skolehverdagen ikke skal strande på det sikre.

De internationale, sammenlignende undersøgelser sætter i perioder hele samfundet i panik over, om danske børn lærer tilstrækkeligt. I de situationer er der få, som tør sige, at undervisningsdifferentiering er løsningen, nej, så er det politikere og pædagogiske eksperter, der diskuterer frem og tilbage om det elendige danske niveau og i de overhedede debatter glemmer, hvad folkeskoleloven egentlig går ud på. Det spændende er jo, om undervisningsdifferentiering faktisk breder sig med stadig større styrke rundt om i landet i lokale udgaver. Folkeskolelovens tiårsfødselsdag er i høj grad druknet i forligssammenbrud og lovændring - måske var det, der skulle til, en undersøgelse af, om den rent faktisk er ført ud i livet, og om det vil betyde bedre danske resultater i kommende internationale sammenligninger. Foreløbig må det handle mere om at stå fast og vedvarende være sikker på, og arbejde efter, at intentionen i skoleloven er rigtig. Hvis ikke Rita Dunn skal have ret i, at vi forveksler lighed med enshed. For det er lige præcis det skisma, loven ønsker at gøre op med. DLF har vedtaget et Professionsideal, hvor det blandt andet hedder: 'Læreren vil i sit virke som underviser, opdrager og vejleder stræbe efter at fremme den enkelte elevs værdifulde vækst og udvikling som menneske'.

Det gør man i Vorbasse, og det kan man også gøre på andre måder med en tro på, at det kan lade sig gøre ud fra formålet med vores egen folkeskolelov.

Så vi kan lære at skelne mellem lighed og enshed.

Det vil der være stil over. Redaktionen