Det har altid været uhensigtsmæssigt at personliggøre større sammenhænge i stedet for at levere en årsagsanalyse. Udtrykket 'katederunddrager' moraliserer ubehageligt over for lærerkolleger, der blot har fundet en samfundsanvist plads. De unddrager sig ikke noget ansvar, men overtager et nærmere bestemt andet, som skolens arbejdsgiver ønsker udført - så det er at rette smed for bager at kritisere den enkelte frem for at anbringe ansvaret, hvor det hører hjemme. Ressourcefordeling, folkeskolestyring, politiske målsætninger, pædagogisk styring, organisationers samvirke udmønter, hvor skoleudviklingen skal styres hen, og se det er jo en sværere diskussion at gå i gang med end at kalde folk for katederunddragere - der meget originalt leder tanken hen på såkaldte skatteunddragere, hvor det heller ikke nytter noget at prædike moral!

Bureaukratiet kræver kontrol, måling, planopfyldelse, styring, og desværre er der i tiden en mægtig tiltro til systemstyring iscenesat af det politiske liv, hvor resultatkravet er på vej til at ændre de pædagogiske kvaliteter, det danske skolesystem bygger på. Evalueringsspøgelset måler alt fra skolestart til afgang, lad os nu vente på resultatet af undersøgelsen om undervisningsdifferentieringens gennemførelse i folkeskolen - og så får skemaslæberne travlt med at udfylde rubrikker for målinger, der beviser, at det ikke giver faldende niveau at proppe mange børn ind i en klasse, for vel er børn ikke helt ens, og deres kapacitet i skolesammenhæng lidt forskellig, men det pædagogiske laboratorium stillede med en løsning, der tilfredsstillede det politiske system, fordi det er billigere at holde liv i en illusion om så ens børn, at ekstra ressourcer på målrettede områder kan undgås på grund af en pædagogisk genistreg, der hedder differentiering. Kun en tåbe fryger ikke undervisning, så hvorfor ikke se at komme væk fra det kateder, hvortil der stilles utopiske krav, der er endog meget svære at leve op til. Det hedder sund fornuft og ikke noget med karakterafvigende unddragelse af katederansvar. Ret nu kritikken det rette sted hen, det giver samlet styrke frem for et hus splidagtigt med sig selv.

Torben Thomsen

Aars