Skoler med flere spor går mere grundigt til værks end tidligere, når de hvert forår skal sætte de kommende elever sammen i klasser. Over hele landet gør skolerne meget for at skabe balance mellem rolige og mere urolige elever. Forklaringen er, at der er flere og flere selvbevidste og meget opmærksomhedskrævende børn.

'Når en børnehaveklasseleder for 10-15 år siden sagde til eleverne, at de skulle sætte sig ned og tie stille, så gjorde de det. I dag er der tre-fire stykker i hver klasse, der vurderer, at de godt kan fortsætte tilværelsen for sig selv. De tager ikke så mange sociale hensyn til de andre børn, og derfor er det vigtigt, at vi får spredt dem', siger skoleleder Kjeld Lyngsø fra Frøslev-Padborg Skole.

For seks år siden udarbejdede han nye principper for, hvordan børnene skal fordeles. Det skete på grund af dårlige erfaringer med klasser, som viste sig at være meget svære at undervise.

'Dengang afgjorde skolebussen, hvilken klasse børnene skulle gå i. Børn fra landet kom i den ene klasse og børn fra skolens nabolag i den anden, uanset antallet af drenge og piger, og uanset hvordan børnene i øvrigt fungerede sammen. I dag sætter vi klasserne sammen ud fra en pædagogisk vurdering', siger Kjeld Lyngsø.

Skolen arbejder tæt sammen med Pædagogisk Psykologisk Rådgivning, som allerede kender de mest problematiske børn. Skolen mødes også med pædagoger fra børnehaven.

Skoler vil kende børnene

Også skoleleder Ulrik Hedegaard fra Toftegårdsskolen i Faaborg bruger børnehaverne som sikkerhedsventil.

'Pædagogerne kender de børn, der altid er i konflikt med hinanden, mens andre børn har brug for hinanden at støtte sig til', siger han.

I første omgang deler Ulrik Hedegaard eleverne i to hold og understreger over for forældrene, at den endelige klassedannelse først sker i løbet af skoleåret.

'I praksis laver vi sjældent ret meget om, men ordet hold gør, at forældrene har lettere ved at acceptere ændringer, hvis det bliver nødvendigt at rykke rundt på nogle elever'.

På Bangsbostrand Skole i Frederikshavn er skoleleder Ole Saabye Ottosen gået et skridt videre. Han deler også eleverne ind i hold, som arbejder sammen på kryds og tværs. På den måde lærer de tre børnehaveklasseledere alle børn at kende.

'Vi prøver naturligvis at sætte eleverne sammen så godt som muligt, men de egentlige klasser danner vi først efter jul. Børnehaveklasselederne skal i forvejen forberede børnene på at gå i skole, så det er en naturlig del af deres arbejde at observere børnenes adfærd. Det fortæller vi forældrene, så de ved, hvordan vi griber opgaven an', siger Ole Saabye Ottosen.

Han indførte ordningen for tre år siden efter kritik fra lærere, der mente, at udsvingene mellem gode og dårligt fungerende klasser var for store.

'Når først børnene har gået i skole i et år, er det næsten umuligt at bryde klasserne op og sætte eleverne sammen på ny. Klasserne har hver sin lærer, så ingen har et overblik over alle børn på en årgang. Det får børnehaveklasselederne med den model, vi bruger i dag'.

Modellen betyder til gengæld, at forældrene ikke har indflydelse på, hvem deres børn skal gå i klasse med.

'Vi tager selvfølgelig hensyn til, hvem børnene har som kammerater, og vi sørger for, at alle bor i nærheden af en klassekammerat. Men vi har mange andre hensyn at tage, og vi mener, at vi er de bedste til at danne de rigtige klasser. Og skulle det ske, at vi sætter to gode kammerater i hver sin klasse, er det som regel værst for forældrene. Børnene finder hurtigt sammen med nye kammerater', siger Ole Saabye Ottosen.

Forældre må ønske

Skoleleder Poul Jørgensen fra Lille Næstved Skole tager gerne forældrene med på råd. Derfor har han lavet et særligt felt til deres ønsker på indskrivningsskemaet, og langt hen ad vejen imødekommer han dem.

Der er dog en grænse for, hvad forældrene kan få opfyldt. Hvis de peger andre børn ud, som de ikke ønsker skal gå i klasse med deres barn, står Poul Jørgensen af.

'Jeg fortæller dem direkte, at det ønske kan jeg ikke tage hensyn til. Men hvis de begrunder det med, at den pågældende elev er meget urolig, får jeg et signal om, at her er der en elev, jeg skal være særlig opmærksom på. Og hvis den samlede forældregruppe udpeger to-tre af den slags børn, ved jeg, at dem skal jeg sprede. Så har de i hvert fald ikke hinanden at lave ballade med', siger Poul Jørgensen.

Skoleleder Flemming West fra Åbjergskolen i Frederikssund lytter også gerne til forældrenes ønsker. Også selv om det gør det sværere at få puslespillet til at gå op.

'Så længe forældrene er klar over, at det kun er et ønske og ikke et krav, de afgiver, så tror jeg på, at det hjælper mig til at danne tre homogene klasser', siger Flemming West.

Et sundt tegn

To ud af tre forældre på Åbjergskolen afgiver ønsker. Et tal, der er steget i løbet af de seneste fem år. Det ser Flemming West som et sundt tegn.

'For det første er det positivt, at forældrene interesserer sig for deres børn. For det andet har nogle af vores lærere haft forældrene som elever, og de har netop lært dem at være kritiske'.

Den holdning deler skoleleder Gunnar Dan Jensen fra Lindeskovskolen i Nykøbing Falster.

'Vi kan ikke se bort fra, at forældre har ønsker på deres børns vegne. Derfor kan vi lige så godt få dem frem, så vi kan forholde os til dem'.

På Lindeskovskolen får forældrene dog ikke lov til at sætte navn på de børn, som de gerne vil have, at deres sønner eller døtre skal gå i klasse med.

'Hvis vi tillod det, var der to muligheder. Enten kunne vi opfylde ønsket, eller også kunne vi ikke. Derfor får forældrene kun lov at ønske, at deres børn kommer i klasse med nogle fra deres børnehave eller fra det kvarter, de bor i. Jo bredere ønskerne er, desto lettere er det at opfylde dem', siger Gunnar Dan Jensen.-Henrik Stanek er freelancejournalist

Når først børnene har gået i skole i et år, er det næsten umuligt at bryde klasserne op og sætte eleverne sammen påny