Center for Børne- og Ungdomsmedier har foretaget undersøgelser, der viser, at børn er aktive, men ikke kyndige mediebrugere. Børnene ved ikke, hvorfor TV-Avisen sender det, de gør, og hvordan et indslag er klippet. Det giver dem dårlige odds i et samfund, der bygger på information.

'Vi lever i en kultur, hvor det er afgørende, at vi kan tolke de budskaber, der kommer til os i tekst, billeder og lyd. Børn skal lære om medier for at kunne begå sig i et demokratisk samfund, så de ikke kun bliver ofre for de medieindtryk, andre har valgt at give dem', siger Kirsten Drotner, lektor på Institut for Film og Medievidenskab på Københavns Universitet.

Skolen giver ikke børnene den nødvendige viden.

'Børnene får en undervisning, der kigger i bakspejlet. Medier er allerede de moderne dannelsesmidler, men i øjeblikket fokuserer folkeskolen på Gutenberg og Grundtvig, det trykte og det talte ord. De øvrige midler bliver i for ringe grad brugt som fokus for undervisningen. Man skal give børnene nogle redskaber til at forstå, hvad det betyder, når man ser TV-Avisen for eksempel, hvordan indslag er udvalgt, hvordan man klipper og så videre', siger hun.

Der er to måder at bruge medier på i skolen. Man kan bruge dem som midler til at lære noget andet, hvor man for eksempel finder tekster eller billeder på Internettet. Medier kan også være målet for indlæring, hvor man bruger det for at lære at beherske det. Kirsten Drotner efterlyser mere af det sidste.

'Medierne er allerede de moderne dannelsesmidler, men de er det i fritiden. Der ligger en stor udfordring for skolen i at finde ud af, hvordan den kan opdatere sit dannelsesbegreb, sådan at det matcher den hverdag, børnene har', siger hun.

kamp