'Ret og retfærdighed' hed indlægget i Folkeskolen nummer 12, som fik mig til at tænke på en sag, jeg har haft lejlighed til at følge ret tæt. Det vil føre for vidt at gennemgå denne sag i detaljer, men den var dog så alvorlig, at den lokale kreds blev involveret, og senere blev DLF det også for at kunne foretage en vurdering af et opnået forhandlingsresultat.

På det tidspunkt, hvor Lærerforeningen kom ind, kunne der konstateres brud på forvaltningsloven og bestemmelser af arbejdsretslig karakter, men også, at der var tale om ukollegiale angreb ved brug af grov bagvaskelse fra en kreds af kolleger. En konsulent (uden juridisk uddannelse) i DLF fik ved et møde i foreningen en mundtlig gengivelse af forløbet af den berørte person. Konklusionen, føltes det næsten allerede før gennemgangen, var på forhånd givet: Vær tilfreds, der kan ikke opnås mere.

Efterfølgende blev der konstateret ved hjælp af retten til aktindsigt, at der rent faktisk var beviser for en række formelle fejl og bagvaskelse af væste skuffe. Med en klage til borgmesteren i pågældende kommune over sagsbehandlingen, men absolut ikke på DLF's initiativ, som var blevet underrettet, førte vel til, at en højt placeret person i forvaltningen måtte forklare sig. Det lykkedes helt godt - for godt, for efter mange måneder blev klagen afvist: Mon det var af bekvemmelighed eller?

I Folkeskolen var der for godt et år siden flere artikler om mobning også blandt voksne - også på lærerværelser. Denne omtale gav et skub til, at sagen fik en 'revurdering' i DLF, men uden at senere fremkomne elementer i sagen blev inddraget. Et brev blev sendt til formanden, som i sit svar ikke så nogen grund til at lade en rigtig jurist gennemgå sagen i alle detaljer, hvilket vel egentlig havde været det rigtigste. Her er vi så tilbage ved begyndelsen med kollegers oplevelse af hjælp fra DLF: Er foreningen konfliktsky? Er foreningen bange for at få orden i egne rækker ved en aktiv indsats for at højne moralen? Er det for meget at forvente, at en sådan sag bliver ordentlig gennemgået af en fagmand og ikke blot af en konsulent?

Man aner allerede et eventuelt svar fra formanden med nogenlunde følgende ordlyd: 'Nej, vi er ikke konfliktsky, og vi bruger skam megen tid på sådanne alvorlige tilfælde, og vores konsulenter har stor viden og indsigt, og i den nævnte sag da . . . men . . .'. Her bliver det spændende at høre en eventuel fortsættelse.

Men regn ikke med ret og retfærdighed uden brug af professionel hjælp!

Erik Larsen

Kokkedal

Svar

Det er foreningens politik ikke at kommentere konkrete personsager i Folkeskolen. Ud fra en helt konkret vurdering finder jeg det ubetænkeligt undtagelsesvis at oplyse følgende: I den sag, du henviser til, blev foreningen kontaktet af et medlem, som følte sig 'i klemme'. Medlemmet havde en afklaret holdning til ikke at ønske nogen konfrontation, men var selv indstillet på at søge sin afsked på et passende tidspunkt. Det har foreningen naturligvis respekteret. Det er en ærlig sag efterfølgende at fortryde, men jeg ser ingen grund til at kritisere en sagsbehandling, som i enhver henseende har været relevant, dækkende og kvalificeret.

Anni Herfort

formand for DLF