Fuld opbakning

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Undertegnede lærere og børnehaveklasseledere på Ny Holte Skole udtrykker deres fulde opbakning og støtte til kredsstyrelsesmedlem af Søllerød Lærerforening Dorte Lange for hendes deltagelse i lokalforhandlingerne samt hendes efterfølgende støtte til den resolution, der er omtalt i Folkeskolen nummer 13. Vedtagelsen af resolutionen fik Finn Bryde til at gå af midlertidigt. Endvidere stiller vi os uforstående over for Finn Brydes syn på Dorte Langes rolle i sagsforløbet omtalt i samme artikel. Resolutionen, som blev fremsendt af et ganske almindeligt medlem og ikke af Dorte Lange, blev vedtaget på generalforsamlingen den 17. marts. Den først vedtagne resolution indeholdt nogle faktuelle fejl i tal og oplysninger, men vi stiller os uforstående over for Finn Brydes modstand mod hensigten i den første resolution, når han kunne acceptere den endeligt vedtagne. På den genoptagne generalforsamling den 3. april 2000 blev den først vedtagne resolution annulleret til fordel for nedenstående, hvorefter Finn Bryde genopstillede som formand uden modkandidater. Vi undrer os over, hvordan han kunne gå som formand på grund af den første resolution og acceptere en genopstilling ud fra den nye! Lærere og børnehaveklasseledere på Ny Holte Skole