De overenskomstansatte lærere på Færøerne har nu strejket i over en måned med krav om tid til de mange nye opgaver, som øernes nye folkeskolelov fra 1997 har pålagt dem.

'Det er mellem 240 og 250 lærere, der strejker - en tredjedel af øens folkeskolelærere. Og det kan i høj grad mærkes, for næsten alle skoler er ramt, og tjenestemændene udfører kun det arbejde, som er deres pligt. Skemaerne er ikke forandret, og det betyder, at børnene render frem og tilbage mellem hjem og skole', fortæller formanden for Føroya Lærarafelag, Elsa Birgitta Petersen. Det er første gang, de færøske lærere strejker, for frem til 1998 var de alle ansat på tjenestemandsvilkår.

Strejken handler ikke om løn, hvor lærerne forventer at få de samme lønstigninger som det øvrige offentlige arbejdsmarked. Det handler om arbejdstid, hvor reglerne minder om de danske før U-, F- og Ø-tid, mens folkeskoleloven til gengæld er omtrent identisk med den nuværende danske. Lærerne har normalt 27 undervisningstimer om ugen, og Føroya Lærarafelag kræver, at to af de timer tages ud til fælles rådlægning, fælles forberedelse og fælles evaluering, som er blandt kravene i den nye folkeskolelov. Loven giver også klasselæreren en større rolle, som lærerforeningen kræver tid til, og den forlanger også en aftale om tid og løn for hvervene som skolevejleder, IT-vejleder og skolebibliotekar. Desuden handler uenighederne om skolelederne, der på de færøske skoler oftest underviser over 20 timer om ugen, samtidig med at de har fået flere ledelsesopgaver - for eksempel får skolerne nu bestyrelser efter dansk mønster. Derfor kræver lærerforeningen mere tid til skoleledelse.

Føroya Lærerafelag har appelleret til lærerorganisationerne i de nordiske lande om såvel moralsk som økonomisk støtte, og ansøgningen behandles i denne uge i Danmarks Lærerforenings hovedstyrelse.