Billeder af leg

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

Danmarks Fotomuseum i Herning starter den 17. juni en udstilling med navnet 'Børn i leg - dengang'. Det er en tematisk udstilling, hvor den røde tråd er børns leg gennem tiderne. De fleste af billederne er hverken tids- eller stedfæstede, men er cirka fra perioden 1890-1950.

'Vi har ikke gjort os særlige anstrengelser for at tidsfæste billederne. Det vigtigste har været at belyse det universelle tema, som vil interessere både børn og voksne. Især voksne vil jo kunne nikke genkendende til legetøj fra tidligere', siger museumsleder Bjarne Meldgård i en pressemeddelelse. Udstillingen varer til den 17. september.