Det måtte vel komme.

Har I nu hørt det alle sammen? Det er en sandhed, der har stået i alle aviser i landet - også den med strøm på - og sidst i Folkeskolen nummer 13, side 34 - at landets kriminelle i virkeligheden har været børn, der har kedet sig i timerne i folkeskolen. Sagen er grundigt undersøgt, så det er uomgængeligt - høje tal i konklusionen af undersøgelsen. Nu ved vi det alle sammen, hele landet ved det, at lærerne er de egentlig skyldige - for egen regning vil jeg tro specielt klasselærerne. Der er ikke langt til den tanke, at det på en måde havde været mere fair, om det nu fremover bliver lærerne, der skal straffes i stedet for forbryderne. Når vi nu engang ved, hvad deres kedsommelige timer har ført til. Uvidenhed har aldrig været nogen undskyldning, det ved da enhver.

Professoren, der har overbragt den epokegørende nyhed, hedder Flemming Balvig, og han gør nøje rede for, hvorledes tingene hænger sammen - og at skolen er vigtigere for børnene end hjemmet.

Jeg skriver dette for at advare de få af lærerne, der kunne tænkes endnu ikke at have hørt om det. Det må give stof til eftertanke. Kunne man aflure den hylemorsomme Jan Gintberg på tv eller oprette kurser i entertainmentkunst? Det er også meningen, at vi skulle blive bedre til at lade børnene undervise hinanden. Det ville i den sidste ende give færre kriminelle.

Hvem tror måske, at det her er morsomt - at sidde efter 38 år i folkeskolen og inderst inde vide med sig selv, at der har været børn, der har kedet sig. Tør man tænke tanken til ende, måske de endda har kedet sig i årevis, jeg skal ikke forsværge det, selv om man har bestræbt sig på, at det aldrig måtte ske.

Som der står et andet sted i Folkeskolen: 'der findes kun få virkelig fremragende lærere'. Det er visselig sandt. De fleste af os er lavet af kød og blod og er almindelig dødelige. Her står vi over for et uløseligt kæmpeproblem.

Tænk om man som pensionist om føje tid vil komme til at møde Brian og Ronny og mange andre igen i avisens spalter som kriminelle - og i sit stille sind indrømme, at muligheden for, at de har kedet sig i dine timer, er til stede. Til sine dages ende vil man i sjælens lønkammer bære på de dystre tanker. Det er din skyld, din, din, din - og det svimler for mig - jeg har vel efterhånden haft i tusindvis af elever - det kan ende med at blive et land befolket af kriminelle.

Nu gives der ingen undskyldning mere. Alle er advaret. Tag jer nu sammen!

Else Baggesen

Hjørring