Arbejdstidsaftalen i den nye overenskomst bygger på den forudsætning, at alle skoler/forvaltninger/kommuner har 'værdibaseret ledelse'. Selv hvis visionen bliver til virkelighed, vil der mange steder blive problemer med at finde ressourcerne til det stigende elevtal. Det gør det betænkeligt at decentralisere aftaleretten til forberedelsestiden.

Men når virkeligheden er, at ledelse mange steder er lig med 'økonomisk styring', er der virkelig grund til at sige fra.

Netop fordi vi ikke via overenskomsterne kan sikre det kommunale serviceniveau, er det nødvendigt at sikre den enkelte lærers (inklusive børnehaveklasseledere) arbejdsvilkår ved centrale aftaler.

Det er de lærere, der er udsat for økonomisk styring, der - om nogen - har brug for en stærk fagforening som værn mod forringelser af eksempelvis tiden til forberedelse.

Og det er de lærere, der svigtes med det resultat, der skal stemmes om nu.

Efter min mening kan fortsat udvikling af skolen kun sikres ved centrale aftaler om tilstrækkelig tid til forberedelse og samarbejde.

'Det bedst opnåelige' er ikke godt nok.

Jørn Kokkendorff

Århus