I debatten om overenskomsten bliver det stadig af såvel hovedstyrelsesmedlemmer som kredsformænd fremhævet, at 'det var en enig hovedstyrelse, der gav formanden mandat til at forhandle om en anden arbejdstidsaftale' - underforstået, at så er det utilbørligt af os efterfølgende at anbefale et nej. Derfor denne redegørelse:

Det mandat, der henvises til, lød således: 'Hovedstyrelsen har besluttet, at følgende skal indgå i forhandlingerne med Kommunernes Landsforening om arbejdstidsaftalen:

- en bredere forståelse af undervisningsbegrebet

- sikring af tid til individuel forberedelse eventuelt frigjort fra undervisningstimetallet

- tid til samarbejde

- tid til udvikling af skolen'.

Det var ikke uden sværdslag, at 'tid til samarbejde' kom ind, og baggrunden for, at jeg valgte at være med, var blandt andet, at formanden på et kredsformandsmøde den 10. december 1998 overraskende meddelte, at hun havde givet sekretariatet lov til, under de 'foreløbige drøftelser', at forhandle en model, der indeholdt elementet personlig tid - 400 timer og fælles kompetenceudvikling - 100 timer. Allerede på det tidspunkt sagde jeg klart fra over for fremgangsmåden - der havde ingen politisk behandling været af modellen - samt over for timetallene. Nu var vi i en situation, hvor jeg godt ville være med til at prøve at redde den manglende forberedelsestid gennem centralt fastsat tid til lærersamarbejdet.

Sammen med de andre gjorde jeg det helt klart, at min forudsætning var, at de tal, der kom til at stå på de enkelte elementer, var højere end de 400 og 100 timer, vi tidligere havde hørt om, samt at tiden til samarbejde blev centralt fastsat.

Allerede to dage efter blev det klart for mig, at mandatet var 'skredet' på samarbejdstiden, idet den vægavis, der kom ud om fredagen med overskriften 'Nye veje' omhandlende mandatet ikke indeholdt det nøjagtige mandat og derfor heller ikke pinden med tid til samarbejde.

På det efterfølgende kredsformandsmøde redegjorde jeg for, hvorfor jeg mente, at såvel kongresbeslutningen, 'den samlede tid til forberedelse og efterbehandling skal bringes i overensstemmelse med de øgede krav til undervisning i folkeskolen', som hovedstyrelsesmandatet var svigtet.

Jeg opfatter forløbet som et lærestykke i gradvis tilbageløb fra mandater og kongresbeslutninger.

Rigmor Jark

medlem af DLF's hovedstyrelse

Svar

Der skal ikke herske tvivl om, at du klart tilkendegav, at din forudsætning var et højere timetal. Det er derfor også fair nok, at du meldte fra. Et flertal i hovedstyrelsen gav mig som bekendt mandat til at fortsætte forhandlingerne, og jeg er ikke på noget tidspunkt løbet fra de mandater, jeg har fået i hovedstyrelsen. At vi fortsatte forhandlingerne, resulterede i en central sikring af klasselærerakkorden og de 125 timer til udvikling og samarbejde, som jeg ligesom du vægter højt.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF