Nej-sigerne forsøger at påvise, at forberedelsestiden er nedsat i den nye arbejdstidsaftale, og især påstår de, at lærere, der underviser mere end 21 lektioner om ugen, bliver snydt. Denne påstand hviler på et meget spinkelt matematisk fundament og på forudsætningen om en ganske absurd og dybt ulogisk lokal administration af arbejdstidsaftalen.

Eksempel 1:

Det er en kendsgerning, at folkeskolelærere i gennemsnit underviser 630 timer/år - svarende til 21 lektioner/uge. I den nuværende arbejdstidsaftale udløser denne undervisning 650 F-timer. Dertil kommer 70-timers-puljen. Sætter vi nettoarbejdstiden til 1.680 timer/år, bliver der herefter: 1.680 minus (630 U-timer plus 630 F-timer plus 70-timers-puljen) lig med 350 timer tilbage til andre opgaver.

I den nye arbejdstidsaftale ser regnestykket således ud: 1.680 minus (630 U-timer plus 183 timers frikvarter plus 400 timers betroet tid plus 125 timers lærersamarbejde og skoleudvikling) lig med 342 timer tilbage til andre opgaver. Regnskabet passer stort set!

Eksempel 2:

Men hvad så med den lærer, der underviser 25 lektioner/uge lig med 750 U-timer/år?

Her giver det samme regnstykke:

Nuværende aftale: 1.680 minus (750 U-timer plus 750 F-timer plus 70-timers-pulje) lig med 110 timer til rest.

Ny aftale: 1.680 minus (750 U-timer plus 210 timers frikvarter plus 400 timers betroet tid plus 125 timers lærersamarbejde og skoleudvikling) lig med 195 timer til rest. En forringelse på 85 timer i forhold til den nuværende aftale!

Eksempel 3:

Hvordan går det så med den lærer, der underviser 17 lektioner om ugen lig med 510 U-timer/år?

Samme regnstykke giver:

Nuværende aftale: 1.680 minus (510 U-timer plus 510 F-timer plus 70-timers-puljen) lig med 590 timer til rest.

Ny aftale: 1.680 minus (510 U-timer plus 165 timers frikvarter plus 400 timers betroet tid plus 125 timer til lærersamarbejde og udvikling) lig med 477 timer til rest. En forbedring på 113 timer i forhold til gældende aftale!

Det bemærkes, at der i alle tre eksempler er regnet med, at læreren får 125 timer til lærersamarbejde og udvikling. Men sådan vil det næppe gå i virkeligheden - de 125 timer er jo et gennemsnitstal, der godt nok skal tvangsudløses på skolen. Men man må formode, at lærere, der underviser mere end gennemsnittet, skal bruge mere tid til lærersamarbejde, samtidig med at lærere, der underviser mindre, skal bruge mindre tid til samarbejde. Denne logiske skævdeling skal foretages lokalt - enten gennem aftaler mellem kreds og kommune eller efter aftale mellem skoleleder og tillidsrepræsentant.

Logisk skævdeling kunne foretages således:

Eksempel 2, skævdelt

Nuværende aftale: 1.680 minus (750 U-timer plus 750 F-timer plus 70-timers-pulje) lig med 110 timer til rest.

Ny aftale: 1.680 minus (750 U-timer plus 210 timers frikvarter plus 400 timers betroet tid plus 200 timers lærersamarbejde og skoleudvikling) lig med 120 timer til rest. Og så gik det jo stort set lige op!

Eksempel 3, skævdelt

Nærværende aftale: 1.680 minus (510 U-timer plus 510 F-timer plus 70-timers-puljen) lig med 590 timer til rest.

Ny aftale: 1.680 minus (510 U-timer plus 165 timers frikvarter plus 400 timers betroet tid plus 50 timer til lærersamarbejde og skoleudvikling) lig med 552 timer til rest. Og skal vi ikke bare sige, at det går lige op?

Jeg påstår, at tiden til lærernes forberedelse er sikret. Sikringen er centralt aftalt i gennemsnit, og sikringen i forhold til den enkelte lærers undervisningstimetal kan ske gennem lokale aftaler.

De, der fastholder, at forberedelsestiden for lærere med mange undervisningstimer er forringet, må forudsætte, at kredse, kommuner, skoleledere og tillidsrepræsentanter ikke vil acceptere, at lærere, der underviser i mange timer, skal bruge mere tid til lærersamarbejde end lærere, der underviser færre timer. Det er en forkert forudsætning - den er absurd.

Bemærk i øvrigt, at skævdeling af tiden til lærersamarbejde ikke kræve tilførsel af ressourcer ud over det centralt aftalte!

Reinhard Werner

formand

Vestsjællands Lærerkreds

Forkortet af redaktionen