Med interesse har jeg fulgt debatten på disse sider angående forberedelsestiden og Anni Herfort Andersens svar på flere indlæg. Kan du og de andre ja-sigere i hovedstyrelsen garantere, at den aftale, der anbefales, garanterer lærernes tid til forberedelse, og i bekræftende fald, hvor i aftalen finder I garantien?

På trods af flere gennemregninger af konkrete læreres arbejdsfordelingsplaner på skolen nås et resultat, der åbner op for et merarbejde i overenskomstforslaget. For mig at se er der fire garantier i det foreliggende forslag:

- 400 timers betroet tid

- minumum 50 timer i udviklingstid

- 75 timer til klasselæreren

- garanti for mindre tid til forberedelse.

Gennemsnitligt taler vi om 100 timers merarbejde per lærer. At skulle tilforhandle timer i den størrelsesorden vil jeg anse for umuligt, uden at det betyder merarbejde. Hvilke pressionsmidler har tillidsrepræsentanterne over for ledelsen ifølge forslaget? For mig at se ingen! Den kraftige decentralisering, der ligger i forslaget, mindsker derimod vores styrke som forening.

Erfaringerne med kommunerne i vores del af landet er, at de opfylder mindstekravene og ikke mere. Økonomisk er de pressede af de begrænsninger, der er pålagt dem. De udøver købmandskab og afstemmer sjældent ressourcerne efter visionerne. Hvilke ting i den politiske virkelighed og i aftalen skulle indikere, at de vil ændre adfærd?

Det økonomiske pres vil blive ført videre ud på skolerne, og skoleledelsen vil blive tvunget ud i at drive købmandskab i stedet for god pædagogik.

Overtid koster kun det halve i forslaget, plus at der ikke kan siges nej til 30 timers overarbejde per lærer. Det kan komme til at koste stillinger. Loftet på de 750 timers undervisning er væk. Afskrækkelsen i at overskride dette timetal er tidligere blevet begrundet i, at det ville blive for dyrt for kommunen. Det bliver over 100 kroner billigere end efter den nuværende aftale. Afskrækkelsen synes at være svær at få øje på.

Hvar har vi egentlig opnået ved denne aftale ud over forringelser?

Kort om lønaftalen. Lønaftalen er netop et bevis på, at det betaler sig at stå fast, da den i vid udstrækning er bundet op på centrale aftaler. Det ville ikke have været tilfældet for to år siden. Presset har hjulpet. Men der siges ja til differentieret løn. Perspektiverne ved et nej ligger i, at vi vil få et bedre udgangspunkt for en genforhandling. Samtidig vil det stå klart for modparten, at vi mener det alvorligt, når vi kræver mere forberedelsestid eller som et minimum uændret forberedelsestid for at kunne sikre kvaliteten i en tidssvarende skole. Vil formanden garantere det? Endvidere vil vi bevare vores selvrespekt både over for os selv og over for modparten ved kommende forhandlinger.

Medlemmerne opfordres til at bruge deres stemme og til at stemme nej!

Karsten Gylling

tillidsrepræsentant

Højslev Skole

Svar

Som jeg skrev i særnummeret, kan jeg ikke garantere, at hver lærer hvert eneste år vil få præcis den samme tid til forberedelse som i dag. Men at jeg er overbevist om, at de centrale garantier kombineret med de lokale muligheder vil sikre, at alle får den nødvendige tid til forberedelse.

Jeg undrer mig over, hvor i aftalen du finder en garanti for mindre tid til forberedelse, og dine beregninger, der viser 100 timers merarbejde per lærer, virker helt urealistisk. Selv for en kommune, som kun opfylder mindstekravene til folkeskoleloven.

Anni Herfort Andersen

formand for DLF