Debatten om Overenskomst 99 har stort set kun handlet om arbejdstiden. Det er forståeligt, for vi ved, at lærerne som gruppe prioriterer ordentlige arbejdsvilkår højere end lønnen. Når jeg anbefaler et ja, er det da også, fordi jeg mener, at den nye arbejdstidsaftale sikrer lærerne den nødvendige tid til opgaverne, herunder tiden til forberedelse.

Alligevel synes jeg, at løndelen i Overenskomst 99 er så god, at den ikke fortjener at blive glemt. I urafstemningsnummeret kan du se den sekretariatsmæssige præsentation af løndelen. Den er selvfølgelig korrekt, men den kræver nogle mellemregninger, hvis man skal se, hvor store samlede lønstigninger mange lærere reelt vil få ud af Overenskomst 99. Først er der jo de generelle lønstigninger. Hertil kommer så omklassificeringer som følge af ny løn. Mange lærere rykker flere løntrin som følge af deres anciennitetsindplacering, og oveni kommer så et undervisertillæg. Hvis man lægger det hele sammen, så vil mange lærere i løbet af perioden få en årsløn, der er mere end 24.000 kroner højere end i dag. Det er da en lønfremgang, der er til at føle på. Jeg har hørt lærere på løntrin 29 sige, at de ikke får meget ud af Overenskomst 99. Så har de vist ikke regnet det hele med. En lærer, der i dag er på løntrin 29 plus tillæg, vil den 1. oktober 2001 have en årsløn, der er cirka 34.000 kroner højere end nu. Hvis den samme lærer har 630 undervisningstimer om året, vil årslønnen inklusive undervisningstillæg være cirka 42.000 kroner højere end i dag. Det er da vist ikke så ringe.

Der er også grund til at hæfte sig ved lønperspektiverne for unge og kommende lærere. De vil med den nye løn få væsentligt højere løn i begyndelsen af deres ansættelse, hvor de fleste traditionelt har store udgifter. Ydermere er det stort set lykkedes at sikre livslønnen fuldt ud - og det endda selv om en lærer ikke skulle få et eneste tillæg ud over de centrale i hele sit lærerliv - og det er jo temmelig usandsynligt. Unge og kommende lærere får altså en klart højere begyndelsesløn og sandsynligvis en større livsløn. Det giver status. Og det kan være med til at tiltrække kvalificerede unge til lærerfaget. Hvilket igen vil være med til at højne lærernes anseelse.

Et aftaleresultat skal vurderes som en helhed, og jeg er dybt betænkelig ved, at mange regner det som en selvfølge, at vi bevarer løndelen uændret, hvis et flertal vælger at sige nej ved urafstemningen. Ingen kan sige, hvad det ender med, hvis vi skal i Forligsinstitutionen og i konflikt.

Som sagt synes jeg, at vi har opnået en fornuftig arbejdstidsaftale. Derfor har jeg ikke lyst til at spille hasard med en løndel, der er så favorabel, at flere i KTO (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) har givet udtryk for, at lærerne har fået alt for meget. Hvis det samlede KTO-forlig skulle falde, har vi ingen sikkerhed for de lønmidler, vi har forhandlet hjem. Vi har valget mellem et overenskomstresultat med flot lønfremgang og en fornuftig arbejdstid - eller en konflikt uden udsigt til markante forbedringer, men med risiko for at sætte en del af lønmidlerne over styr.

Tom Egholm

næstformand for DLF