Uagtet risikoen for, at foreningens sekretariat går til i skrivekramper på grund af trangen til at kommentere samtlige læserbreve, der problematiserer forhandlingsresultatet, skal jeg tillade mig at gøre følgende bemærkninger:

Det kan undre, at alle andre end troende anbefalere af forhandlingsresultatet stædigt og vedholdende hævder, at nu er der lavet en arbejdstidsaftale, der betyder, at kommunerne kan få mere undervisning for de samme penge. Men det kan jo tænkes, at alle disse andre ikke er for kloge, når de vurderer, at lærernes undervisningstimetal vil stige med fem til seks procent! For når det kommer til stykket, så har arbejdsgiverne og deres herlige korps af regnedrenge og -piger nok ikke regnet den rigtigt ud.

Den er for tyk! Naturligvis ved vore modspillere nøjagtigt, hvad aftalen betyder, og hvilke muligheder den giver den enkelte kommune.

At det så tilmed er de lærere (de yngste!), der i forvejen har flest lektioner, der rammes hårdest, ja, det gør ikke smerten mindre.

Hele aftalekomplekset - løn- og arbejdstidsaftale - betyder et voldsomt ryk i retning af individualisering af forholdene for lærerne. Med rette kan man spørge: Hvad er det for en glidebane, vore forhandlere har bevæget sig ind på? Mange års faglig kamp for sammenlignelige og gennemskuelige forhold er med dette forlig kastet over bord.

Anbefalingen må så utvetydigt være: Sig ikke ja til aftaler, der vil presse læreren yderligere. For egen og ikke mindst for fællesskabets skyld. Og så handler hele denne øvelse jo ikke mindst om den fælles folkeskole, lærernes selvværd, troværdighed og professionelle stolthed.

Poul Erik Madsen

formand

Køge/Vallø Lærerkreds