Debat

Vores gode ret

Offentliggjort

Bemærk

Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.

KTO-forliget (Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte) vedrører både direkte og indirekte pensionisterne. For de kommende pensionister er skalatrin 39 et plus, for de nuværende et minus, fordi det betyder forskelsbehandling og yderligere opsplitning af pensionistgruppen. Frem for alt betyder flere penge til de specielle krav færre penge til pensionisterne, der jo kun får del i pengene til opfyldelsen af de generelle krav. Derfor er vi klart imod decentral løn, så længe ikke alle tillæg er pensionsgivende.

Pensionisterne er således i deres gode ret til at deltage i urafstemningen om KTO-forliget - ikke bare formelt, men også moralsk. Deltagelsen i afstemningen er bestemt ikke kun en protest mod statsforliget, som vi ikke direkte kan tilkendegive vores utilfredshed med.

Til dem, der er vrede, ja, måske ligefrem forargede over pensionisternes deltagelse i KTO-afstemningen, vil jeg også sige: Klap nu lige hesten en ekstra gang! Pensionisterne alene kaster ikke nogen ud i strejke. Dertil er pensionisternes andel i DLF's samlede medlemstal for lille, og deres stemmeprocent plejer at være lav (desværre!). Bliver resultatet endnu et nej, skyldes det simpelthen, at også rigtig mange erhvervsaktive er utilfredse med resultatet.

Vær med i samtalen

Klik her for at indsende dit indlæg til folkeskolen.dk - medsend gerne et portrætfoto, som kan bringes sammen med indlægget

Læs folkeskolen.dk's debatregler

Efter et langt liv som lærere ønsker vi naturligvis alle jer, der tager det hårde slid i dagens skole, alt muligt godt, men vores tidshorisont er indsnævret, så der er grænser for, hvor længe vi kan vente på rimelighed. Forståelse og solidaritet bør gå begge veje.

Jørgen Pagh Andersen

Københavns Lærerforenings pensionistafdelings faglige udvalg