Det er faldet Lise Ring og Walter Nielsen, København, samt Ove Vith, Vipperød, for brystet, at formanden for undervisningsministerens musiske udvalg, Ole Albæk, i forordet til udvalgets ti bud på fremtidens skole har skrevet: 'Det musiske udvalg holdt sin afsluttende konference den 11. december 1996 - på Fandens fødselsdag. Vi har i udvalget dog ikke følt os som Djævelens advokater. Tværtimod har vi ønsket at tage kampen op mod mørket, mod mørkemænd og mørkets gerninger med en stærk tro på, at folkeskolens fornyelse er både nødvendig og mulig'.

Det samme er præcis samtidig faldet Henry Iversen i Taastrup for brystet.

Disse sikkert udmærkede mennesker er åbenbart ikke vokset op i et samfund af bønder. Her fik vi nemlig tidligt og sent indprentet dette: 'Hvis du kaster en kæp ind i et koppel hunde, hyler netop den hund, kæppen rammer'.

Føler man sig ramt af de citerede ord, kan det kun betyde, at man har dette mål for folkeskolen: 'hvis den ikke kan blive, som den var, skal den i hvert fald være, som den er'. I så fald er der til gengæld også god grund til at føle sig ramt.

For 'folkeskolens fornyelse er (som nævnt) både nødvendig og mulig'. Og skulle vi tage fejl i, at det er muligt at forandre folkeskolen, har den (heldigvis) fremtiden bag sig i et samfund, der ændrer sig med 'bittens' hastighed.

Chresten Sloth Christensen

Skagen