Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Selv om Steen Larsen ivrigt lufter sine aggressioner over en skoleleder i Folkeskolen nummer 12, kommer der ikke videnskabelige teorier ud af den udluftning. Nordlæs-rapporten skal læses med en minimum af hermeneutisk og empirisk dannelse.
Nordlæs-rapporten havde til opgave at finde 'mulige årsager til observerede forskelle på de danske 3.-klasse-elever . . . ' (side 29). Med videnskabelig forståelse af ordet årsag skal der i rapporten opstilles en eller flere årsagsteorier, således at de historiske forhold forud for 1991 kan forklare elevernes danskfærdigheder i 1991. Det hører også med til forudforståelsen, at videnskabelige metoder brugt på grundskoleforhold adskiller sig fra de naturvidenskabelige årsagsteorier, idet eksperimenterne ikke kan gentages, målemetoderne har konstant valideringsproblemer, og antallet af variable ikke kan begrænses. I den situation er der én og kun én slutningsform, der kan benyttes - abduktionen (slutning til den forklaring, der forklarer flest mulige data), og valideringen må nødvendigvis foregå ved offentlig debat, hvor vidnerne får lejlighed til at udtrykke sig.
Viden om de historiske forhold forud for 1991 ligger hos dansklærerne. Det er derfor alene dem, der har førstehåndsviden om de faktiske forhold for danskundervisningen i 1., 2. og 3. klasse i senfirserne, og det er dansklærerne, der ved, hvilke okkulte teorier 'forskere' falbød på det grå marked for kurser i senfirserne.
Nordlæs-rapporten valgte at arbejde ahistorisk, og der kom logisk nok ingen videnskabeligt underbyggede årsagsteorier. Danmarks Pædagogiske Institut kunne ikke løse den videnskabelige opgave og måtte smide håndklædet i ringen (side 173).
Tilsyneladende accepterer Undervisningsministeriet, at der, fem år efter katastrofen blev målt efter en internationalt anerkendt målemetode, stadigvæk ikke foreligger en officiel, videnskabelig teoridannelse omkring et historisk forhold i 1991. Undervisningsministeriets knibske forhold til senfirserne er mildest talt højst utilfredsstillende.
Der er brug for en havarikommission.
Birgitte Borgen Marcussen
Gentofte
