Folkeskolens leder:
Nu vil politikerne have rigtig undervisning
I skrivende stund vides ikke, om dette er en nekrolog over den omdiskuterede understøttende undervisning i folkeskolen. Der ser i hvert fald ud til at være et politisk flertal for at afskaffe den. Det er der sikkert mange trætte elever, som vil være tilfredse med. Problemet er, hvad der kommer i stedet.
Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
Lars Løkke har sagt, at man bare skal have »rigtig undervisning«. Men hvad er det?
Opfindelsen af den understøttende undervisning byggede i sin tid på en fejlagtig antagelse om undervisningen i skolen. Nu ser afskaffelsen ud til at holde fast i samme forkerte forudsætninger.
Dengang forestillede politikerne sig - firkantet sagt - at den fagfaglige undervisning bestod af gammeldags RTB-undervisning (røv til bænk, redaktionen), som understøttende undervisning skulle gøre op med. Forbilledet var en heldagsskole med fleksible skemaer.
Så da Antorini i reformtiden gjorde en slagtet ged til en del af undervisningen, var budskabet, at hun ønskede en ny undervisning. Ind med varieret undervisning, fuglebure og hands on. Mere gang i den!
Det skabte en falsk modsætning mellem »rigtig undervisning« - som var den fagfaglige og åbenbart kedelige - og en understøttende undervisning, som skulle levere variation og engagement.
Men meget af det, som foregår i den understøttende undervisning, er rigtig undervisning. Eleverne lærer på mange måder - også selv om de ikke sidder skruet ned i en lærerstyret monologmetode. Der foregik jo masser af varieret og engagerende undervisning i skolen før reformen. For det var de færreste lærere, der tænkte, at eleverne lærer bedst, hvis de sidder på lange rækker og keder sig, mens de læser side for side frem i bogen.
Det kan ikke afvises, at understøttende undervisning nogle steder har skubbet på at indføre en mere varieret undervisningsdag. Forskning viser også, at hver skole stort set udfolder sin egen fortolkning af begrebet. Som man kan læse inde i bladet, består den understøttende undervisning på for eksempel Nyager Skole i faglig fordybelse i fagene, trivsel og lektielæsning.
Så hvad skal der træde i stedet? Politikernes billeder af mulighederne, hvis man afskaffer den understøttende undervisning, er på direkte kollisionskurs. De foreslår alt lige fra mere tysk til sansestimulerende undervisning. Tanken om at fjerne den understøttende undervisning lukker åbenbart op for posen med ideer til, hvad politikerne synes, der mangler i folkeskolen.
Hvad med bare at afskaffe de lange skoledage og lovgive om rammer og overordnede krav til eleverne. Lærerne kan så blive pålagt selv at finde ud af at gennemføre en inspirerende, varieret og engagerende faglig undervisning, uden at man behøver at kalde den noget særligt. Det er jo det, lærerne er uddannet til.
