Jeg forstår godt, at undervisningsministeren ønsker at »pause diskussionen« om investering eller besparelser på folkeskolen og uddannelse, udtrykt i Folkeskolen nummer 13. Sådan er det ofte, når man har en dårlig sag. Vi har i DLF ingen intentioner om at undlade at diskutere noget så vigtigt som investering i uddannelse. Så når ministeren og andre i regeringen påstår, at der sker investeringer i uddannelse, så er det vigtigt at sammenholde denne påstand både med tallene og med virkeligheden.

Hvis man ser sig om i virkeligheden, bekræfter den desværre tallene: Når næste skoleår begynder, er der faktuelt nedlagt over 3.000 lærerstillinger på to år - kun en mindre del skyldes faldende elevtal. Taxameteret til professionshøjskolerne er faktuelt reduceret med 2,1 procent i 2011 med konkrete konsekvenser for kvaliteten i uddannelserne. Det er så dét, ministeren og regeringen kalder investering i uddannelse. Her må jeg erklære mig temmelig uenig med ministeren. Det kaldes nedskæringer! Først og fremmest fordi kommunerne og uddannelsesinstitutionerne har færre penge at gøre godt med, hvilket skyldes regeringens førte politik og dens prioriteringer. Og regeringen har ikke prioriteret at satse på uddannelse.

Så når ministeren fastholder, at der ikke er sket besparelser på folkeskole og uddannelse, så er det faktuelt forkert. Ministeren sætter kikkerten for det blinde øje og vender det døve øre til - og kalder det tilsyneladende »at løse landets probleme«. Det burde da give anledning til en større debat og ikke, som ministeren foreslår, at lukke debatten ned. Og hvis ministeren er i tvivl om tallene - så se dig omkring i virkeligheden.