Skolerådets formandskab foreslår, at der laves nye mål i folkeskolen. I givet fald vil det være fjerde gang på ti år. Det er bekymrende, at rådets svar på den krise, de ser, besvares med nye test og nye centrale læringsmål. Formandskabet fremlægger ingen dokumentation for, at nye centrale mål resulterer i dygtigere elever. Den centralt styrede skole, som foreslås, har efterhånden ikke brug for uddannede lærere. Der skal blot tjekkes for elevernes fremmøde og så terpes en række færdigheder, der svarer til læringsmålene. Det passer jo så udmærket til ansættelsen af ikke-uddannede undervisningsassistenter i stedet for de 3.000 lærerstillinger, som på det seneste er blevet nedlagt. Den problemstilling interesserer ikke Skolerådet. Men man kan ikke både kræve en skole i verdensklasse og samtidig fyre lærere i bundter.

Det er selvsagt et stort samfundsproblem, at mange dårligt stillede elever ikke klarer sig godt nok i skolen. Det skal løses, men det løses ikke ved blot at opstille mål, nye mål og test hele skoleforløbet igennem. Det opnås først og fremmest ved, at veluddannede lærere får den nødvendige tid sammen med eleverne. Ministeriet har jo fastsat den tid, der skal bruges, i form af det vejledende timetal. Det er derfor helt skævt, at Skolerådet ikke på noget tidspunktgør opmærksom på, at halvdelen af eleverne ikke får det vejledende timetal - og at mange endda får under det lovpligtige minimumstimetal.

Nej - rådet indskrænker sig til at fastsætte flere nye målbestemmelser i manualer og brugervejledninger til læreren med påbud om at teste. Og hjælper det ikke, skal man blot teste mere præcist. Hvem sagde eksperter og smagsdommere?