I et debatindlæg hævder Bent Thøsing, at brug af computere i skolen og i hjemmene har medført, at eleverne opnår ringe prøveresultater i læsning.

At eleverne ikke scorer imponerende Pisa-resultater i læsning, er dokumenteret. Men at årsagen til de jævne resultater faktisk skyldes, at computeren i højere grad i dag end tidligere inddrages i elevernes læring og fritidsaktiviteter, synes jeg ikke, at Bent Thøsing dokumenterer.

Med manglende evidens og heraf fravær af viden om denne problemstilling mener jeg ikke, at det kan bekræftes, at der generelt er en årsag-virkning-sammenhæng mellem elevers beskedne Pisa-læseresultater og graden af computeranvendelse.

I min optik handler det ikke om læsning kontra computerbrug. Derimod om at vi i skolen skal styrke både elevernes læsefærdigheder og digitale kompetencer.

En veludviklet læsefærdighed er som bekendt et særdeles nyttigt redskab, som kan anvendes i en forståelses- og videntilegnelse i mange faglige sammenhænge. Da vi læser for livet, skal vi naturligvis altid bestræbe os på at optimere elevernes læseniveau.

Vi lever i en digitaliseret tid. Vi må derfor også bestræbe os på, at elevernes digitale kompetenceniveau kontinuerligt optimeres.

Vores elever vokser op i en global verden. Kommunikations- og samarbejdstrådene i denne globale netværksverden er digitale. Derfor er det essentielt, at børnene både i skolen og i fritiden opnår digital indsigt og får styrket deres digitale brugerkompetencer.

Elever med gode læsefærdigheder og veludviklede digitale kompetencer vil være kvalificerede til at kunne agere i en global verden. Dette på et både personligt og professionelt plan.