Holddeling er med til at skærpe interessen for naturfagene, lyder det fra Hellerup Skole. Og hvis naturfag her skal forstås som enkeltfagene fysik/kemi, biologi og geografi, har Hellerup Skole da opnået ikke så lidt.

For man har nemlig ikke alene opnået at skærpe interessen for de tre fag og ikke bare for et kunstigt tværfagligt sammenkog, som man kender det fra natur/teknik. Man har også vovet at udnytte erkendelsen af, at al undervisning lykkes bedst, når den foregår i homogene elevforsamlinger, hvor eleverne er på samme niveau.

Det er lige netop det princip, man blæste et stykke, da man indførte den udelte skole. Og det er lige netop det princip, man til stadighed træder under fode, når man udslynger tesen - som man oven i købet fremfører som forskningsunderbygget - om, at det er i udeltheden, såvel svage som dygtige får mest ud af undervisningen. Derfor er Hellerup-initiativet på et væsentligt punkt et afgørende opgør med udelthedens idioti. Hvad enten man vil være ved det eller ej. For det er da muligt, at man vil forsvare udelthedens undervisningsnedbrydende bastioner med forklaringer om, at det slet ikke er boglig begavelse, eleverne er delt op efter, men derimod tilfældig momentan interesse for et tilfældigt emne.

Omtalen giver ikke et klart billede af, om niveauet er forskelligt på de forskellige hold. Noget tyder dog på det, for så vidt som redegørelsen i Folkeskolen nummer 12 lader ane, at holdene mere er dannet ud fra afgrænsede, korterevarende, interessefængende emner end ud fra længerevarende, faglig, systematisk, sammenhængende undervisning i de tre fag.

Men der er slået hul på en hårdt forbenet skal omkring udelthedsprincippet. En begyndelse er gjort. Og en dag vover en skole måske at melde ud, at man har dannet længerevarende hold på grundlag af elevers indlæringsmæssige begavelser.

Forkortet af redaktionen