Bemærk
Denne artikel er flyttet fra en tidligere version af folkeskolen.dk, og det kan medføre nogle mangler i bl.a. layout, billeder og billedbeskæring, ligesom det desværre ikke har været teknisk muligt at overføre eventuelle kommentarer under artiklen.
På søndag er der valg til EU-Parlamentet, og det er ikke ligegyldigt, hvem der bliver valgt.
Parlamentet har mulighed for at øve indflydelse på alle EU's politikområder. Det godkender valg af kommissærer, godkender EU's budget og - ikke mindst - udøver demokratisk kontrol med Kommission og Ministerråd. I mange tilfælde kan nye EU-direktiver (= EU's love) først træde i kraft, når de er godkendt af Parlamentet.
Valget er således et politisk valg, der handler om, i hvilken retning EU skal udvikle sig de kommende år, og der står meget på spil.
På uddannelsesområdet breder markedsgørelse og liberalisering sig i store dele af Østeuropa. Samme tendens ser vi i England og Sverige. Det kan EU formelt ikke gøre noget ved, da uddannelse er et nationalt anliggende. Men det gør det ikke mindre vigtigt, at de anbefalinger, der kommer fra EU, trækker i en anden retning. Her spiller Parlamentet en rolle.
Parlamentet vedtog for nylig en rapport om grundskolen, som i mange henseender var i fin overensstemmelse med dansk skoletænkning. Dermed er man med til at påvirke uddannelsespolitikken i både medlemslande, Kommission og Ministerråd. Derfor er det vigtigt at få valgt parlamentsmedlemmer, som støtter et offentligt finansieret uddannelsessystem uden brugerbetaling, der kan medvirke til at skabe større lighed i samfundet, og en grundskole, der er baseret på et bredt faglighedsbegreb.
EU-Domstolens seneste afgørelser er en direkte trussel mod de faglige organisationers aftaleret. Her er brug for modspil fra et parlament, der vil forsvare fundamentale lønmodtagerrettigheder. I forhold til de konkrete direktiver lykkedes det for EU-Parlamentet at forbedre det såkaldte Servicedirektiv. Og Ministerrådets vedtagne arbejdstidsdirektiv, der ville åbne op for, at ansatte i EU kan pålægges meget lange arbejdsdage og -uger, blev forkastet i Parlamentet.
Der er indlysende brug for parlamentsmedlemmer, som vil arbejde målrettet for at beskytte EU-borgerne mod markedsgørelse af offentlige serviceydelser og mod urimelige arbejdsvilkår.
Og så har EU - ikke at forglemme - en afgørende indflydelse på eksempelvis økonomi og miljøpolitik.
Parlamentet er den eneste direkte valgte EU-institution, og i betragtning af, at 70-80 procent af alle de love, Folketinget vedtager, har udgangspunkt i EU, bør det være lige så selvfølgeligt, at vi stemmer til EU-valget som til et folketingsvalg. Derfor: Stem på søndag.
»Det bør være lige så selvfølgeligt, at vi stemmer til EU-valget som til et folketingsvalg«.