Endnu et eksempel på, at hvis man bare husker at nævne, at børnene selvfølgelig skal lære lidt matematik og fysik og sådan noget - dog endelig ikke for meget - så er der ellers frit slag for de mest fantasibaserede tågesyner, som den fagudhulede og derfor yderst sårbare folkeskole står nærmest forsvarsløs over for. I Folkeskolen nummer 12 i kommentaren »Behov for radikal nytænkning« er det professor Steen Hildebrandts tur til at øse fantasistrømme under dække af at være nytænkning ud over en formentlig modstandsløs skole. En amerikaniseret udvanding af intelligensbegrebet løsrevet fra sit intellektualiserede boglighedsfundament, og som skolen allerede har lært at bruge som undskyldning for fagundertrykkelsen, benyttes af Hildebrandt som belæg for berettigelsen af hans fremtidståger. Man skal blot nævne ordene videnssamfund og globalisering. Og straks flagrer uunderbyggede, drømmeagtige syner mod de højere luftlag, hvorfra lærerne kan plukke dem ned og bruge dem som fyld i en lovbestemt fagudhulet folkeskole fyldt med alle de fortrædeligheder, som Hildebrandt så rigtigt indleder sin artikel med at opremse. I en sundere folkeskole ville man nok stå bedre rustet mod alle de fantasier, der serveres som sikker viden om en ukendt fremtid. Men den fagbundne undervisning har i dag trange kår. Og så er det jo nok sjovere at svæve gennem en skoledag på Hildebrandts lyserøde skyer under dække af at ville bibringe eleverne »evnen til at forvalte sig selv« i stedet for noget i dag så usselt som at lære eleverne navnene på bare nogle af Danmarks købstæder. På den baggrund må det alligevel seriøst overvejes, om ikke der trods alt er mere relevans og substans i nogle haltende »politiske studehandler«, der mere refererer tilbage i tiden end frem mod Hildebrandts flyvske tågesyner.