Kære Anders Bondo.

Det er åbenbart ikke fantasien, der er i højsædet, når foreningen forhandler løn med vores arbejdsgiver.

Ved kommunesammenlægningen forsvandt paragraf 20.1- og 20.2-begreberne, og dermed forsvandt, efter vore forhandleres ensporede tankegang, grundlaget for paragraf 20.2-tillægget.

Det er forkert.

Tillægget kan snildt køre videre. Det kræver blot, at Pædagogisk Psykologisk Rådgivning sætter kryds i rubrikken »vidtgående foranstaltning« ved rette elever. Vores arbejdsgiver er sikket godt tilfreds med, at tillæggene kører videre som hidtil, idet den omfordeling, der nu er tale om, koster det samme.

Håber fejlen hurtigt kan rettes.

Vi er mange, der er utilfredse med, at årslønnen ellers falder adskillige tusinde.

Svar

Når nogle lærere oplevede, at 20.2-tillægget forsvandt, skyldtes det ikke, at eleverne forsvandt, eller at færre børn fik brug for vidtgående specialundervisning. Årsagen var udelukkende, at kommunerne ophørte med at bruge 20.2-begrebet. Derfor vil det også være alt for letsindigt at bygge et nyt tillæg op på et skema, der kan ændres efter forgodtbefindende.

Vi fastholdt hele værdien af 20.2-tillægget. Vi fastholdt tillægget til den medlemsgruppe, der varetager specialundervisning. Vi sikrede en overgangsordning, der er mere end på højde med den overgangsordning, som gælder i forbindelse med kommunalreformen. Det var ikke en fejl.

I hovedstyrelsen har vi stor forståelse for, at det er frustrerende, at tillæg omlægges og for nogle får en ringere værdi som følge af en politisk beslutning på Christiansborg. Det ændrer imidlertid ikke, at vi som organisation blev nødt til at agere på den ændrede politiske virkelighed. Det gjorde vi ikke som en »hovsa-beslutning« eller på baggrund af manglende kendskab til virkeligheden. Og det har intet med mangel på argumenter for berettigelsen af 20.2-tillæg at gøre. Virkeligheden er, at 20.2-undervisning ikke mere eksisterer.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF