Der hersker i DLF en udbredt vrangforestilling om, at testningens ubehagelige virkninger på skolens arbejdsmiljø og undervisningens integritet kan minimeres ved, at den enkelte lærer selv står for testningens udførelse. Et synspunkt, som arbejdsgiverne givetvis vil være særdeles lydhøre over for, idet tidsforbruget i forbindelse med testning dermed kan søges anbragt under individuel tid. En giftig cocktail vil hermed være serveret til lærerne på gulvet.

I og med at resultaterne af disse test uvægerligt vil havne på ledelsens bord, bliver testning af klasserne også testning af lærerens undervisning. Testresultaterne vil efter al sandsynlighed også ryge højere op i systemet til skolebestyrelse, forvaltningsniveau, politisk udvalgsniveau eller allerværst: Sive ud i offentligheden via nærgående journalister, der vil benytte alle tilfældige åbninger og giver fanden i lovgivernes intentioner om, at disse test ikke skal bruges til ranking.

Det kræver ikke megen fantasi at forestille sig, hvad dette vil udarte til, hvis testene foretages af lærerne selv. Hvor mange lærere vil have rygrad til at gå til klassekonference hos ledelsen med skolens ringeste testresultater, der bunder i, at skolens øvrige lærere har trænet deres klasser i testene, mens de selv samvitttighedsfuldt har koncentreret sig om undervisningens væsentlige indhold? Der vil blive undervist til testningen vidt og bredt. Der vil desuden blive småfusket med testudførelsen, og fristelsen til at pynte på resultaterne vil uvægerligt melde sig hos de mest pressede lærere. Den ødelæggende effekt på såvel folkeskolens psykiske arbejdsmiljø som elevernes alsidige, personlige udvikling kan blive dramatisk. Og testningens egentlige formål, den saglige vurdering af elevernes niveau, vil være sat over styr.

DLF må derfor kræve, at der ved hver skole uddannes en egentlig testlærer, der skal stå for den valide udførelse af de kommende obligatoriske, nationale test. Kun derigennem kan det sikres, at der ikke undervises til selve testen, at alle klasser testes på ens vilkår, og at resultaterne vurderes og beskrives ud fra faste, saglige kriterier. Testlæreren skal søge at skabe et så trygt rum som muligt omkring et samarbejde med klassernes lærere om tolkningen af testresultaterne med henblik på en optimering af undervisningen. Testlæreren skal desuden stå for al tolkning og videreformidling af resultaterne, herunder fremlæggelsen i forhold til ledelsen, i lærerens overværelse, forstås. Testlæreren skal tillige holde såvel testmateriale som resultater tæt ind til kroppen, så oplysningerne ikke flyder ukontrolleret rundt i skolens rum og kun kan slippe ud til pressen i anonymiseret form. Som sidegevinst vil en sådan ordning synliggøre resurseforbruget til testning og sikre, at det ikke bare ryger ind i lærernes individuelle tid.

DLF må forstå, at kampen mod testningen er tabt i første omgang. Nu drejer det sig om at minimere dens ødelæggende virkninger. Skal der testes og det skal der altså så skal det gøres ordentligt.

Svar

Vi har ingen vrangforestilling om, at obligatoriske test bliver bedre af, at det er den enkelte lærer, der skal udføre dem. Obligatoriske test tjener ikke noget pædagogisk formål, uanset hvem der udfører dem. Skal test fungere som et pædagogisk redskab, må det nødvendigvis være læreren, der afgør, hvilke test der skal anvendes hvornår i relation til den gennemførte undervisning og den konkrete elevgruppe. Politikernes påstand om, at obligatoriske test kan være et pædagogisk redskab, svarer i realiteten til at hævde, at politikerne på Christiansborg kan bestemme, hvilken behandling der er den bedste i forhold til patienterne på sygehuset. Jeg synes ikke, at vi blot skal opgive modstanden mod en udvikling, der, som du beskriver, ikke vil forbedre kvaliteten af undervisningen, men derimod indsnævre indholdet i undervisningen og lægge beslag på såvel undervisningstid som lærernes arbejdstid.

Anders Bondo Christensen, formand for DLF