»Det allervigtigste er, at Joakims selvværd er steget. Når man har et ringe selvværd, så lærer man ikke ret godt«, siger lærer for Joakim i 5. klasse på Ejer Bavnehøj Skolen i Skanderborg Kommune, Tina Kolding.

Joakim er et af de børn, som læsekonsulent i Ry og Skanderborg, Kirsten Bladt, har vurderet kunne have gavn af computerstøttet undervisning. Fordi han nu har sin egen bærbare pc med scannerpen og høretelefoner med i klassen, så behøver Tina Kolding ikke længere skrive små lapper for ham, hver gang klassen skal skrive en lille historie. Nu går Joakim i gang med at skrive præcis som alle de andre elever, og bagefter kan hun hjælpe ham med at rette de værste fejl. Før i tiden, når det endelig var lykkedes ham at prente nogle få sætninger, så kunne hun næsten ikke nænne at gå ind og rette de mange fejl, fordi det havde taget ham så lang tid at skrive.

»Det gode ved skrivestøtteprogrammet er, at det hele tiden har nogle forslag til ord, for det er ikke altid, at de her børn skriver det første bogstav rigtigt«, siger Tina Kolding.

»Når eleverne ikke længere behøver bruge så mange kræfter på selve afkodningen af bogstaverne, så får de mere overskud til at forstå teksten og reflektere over, hvad der står«, siger Kirsten Bladt.

De 13 børn, der er med, er kun udvalgt efter graden af læse- og stavevanskeligheder. Kirsten Bladt og den anden projektleder, it-vejleder Peter Hammer, har også lagt vægt på, at det skulle være børn, der havde resurserne og viljen og opbakningen hjemmefra til at passe på det dyre isenkram, få computeren slæbt med frem og tilbage i skole hver dag og lære at bruge programmerne. Men på alle de syv skoler i projektet får både lærere og de børn, der er med, henvendelser fra andre børn, der også gerne vil være med. Nogle af dem er nu kommet med lidt på sidelinjen og har fået en bærbar computer, men målet er, at skrivestøtte- og oplæsningsprogrammerne skal installeres på alle de stationære computere på skolebiblioteket og i klasserne. På den måde kan alle børn, der har brug for det, få hjælp til svære ord og tekster.

For Lise Thomsen, der både er speciallærer, skolebibliotekar og it-vejleder på Mølleskolen i Ry, har det betydet, at hendes tid som speciallærer for de to ældste elever, Signe og Thomas i henholdsvis 8. og 9. klasse, ikke længere er faste skemalagte timer.

»De ved, hvornår hinandens timer er, og så mailer de til mig, hvornår de kommer, og de kommer også gerne lige ned på biblioteket, når jeg er der, for at få hjælp til et eller andet«, fortæller hun.

Advokater

Alle børnene har såkaldte »advokat«-timer. En specialundervisningslærer har timer til at lære dem at bruge de mange elektroniske hjælpemidler, til at hjælpe dem med at scanne bøger ind og hjælpe til, når teknikken driller. Samtidig er hver skoles it-vejleder koblet på, så der altid er hjælp at få med det samme, hvis et program går ned. Alle 13 børn kender hinanden og har to dage om året sammen, ligesom de skriver sammen på nettet. Og selvom de er spredt mellem 4. og 9. klasse, sender de lystigt billedfiler, tips og link til hinanden. Elevernes dansklærere har også et netværk med hinanden og med »advokaterne«, hvor de kan udveksle erfaringer.

På flere af skolerne har specialundervisningslærerne tidligere forsøgt sig med computeren som hjælpemiddel for de læsesvage uden den store succes. Lærerne og projektlederne i Skanderborg og Ry fremhæver en række årsager til, at det denne gang er lykkedes at gøre pc og scannerpen til en lige så naturlig del af skolen som pennalhuset, samtidig med at børnene har flyttet sig fagligt og menneskeligt: Talesynteseprogrammerne bliver hele tiden bedre, computerne er nye og kraftige, der står en it-vejleder parat til at hjælpe med tekniske problemer hver eneste dag, der har været afsat den nødvendige tid til, at alle de involverede elever og lærere har lært at bruge programmerne.

kravn@dlf.org