Offentlig dokumentation af Pisa-undersøgelserne er i høj grad tilgængelig for ikke-forskere og for forskere. Det opfatter jeg som et ubetinget gode. Da matematikområdet var i fokus i 2003, er der nu frigivet relativt mange nye opgaver, i alt 31 af de 85 spørgsmål fra 2003. Jeg vil stærkt opfordre til, at man læser rapporterne og selv foretager undersøgelser ved hjælp af http://www.pisa.oecd.org og www.dpu.dk/site.asp?p=4286 Desuden kan jeg melde, at Pisa diskuteres i forskningsmæssige fora.

Jeg kan også melde, at der hverken ligger sjusk eller ligegyldighed i udviklingen og finpudsningen af opgaverne. En testopgave skal ikke vurderes som en undervisningstekst eller -opgave. Testopgaver er en særlig genre, som bruges til at afspejle, hvad eleverne kan, og hvad de ikke kan. Pisa-opgaverne skal vurderes ud fra:

om de aktiverer relevante kompetencer hos eleverne

om de repræsenterer både lette og svært tilgængelige tekster og lette og svære udfordringer, der vurderes som passende i forhold til tekster og udfordringer i uddannelse, på arbejde, privat og i samfundet.

Derfor er der ikke brugt en matematisk fagterm som »væksthastighed«, på trods af at fagprofessionelle kan synes, at det både er en nem og præcis term. Og derfor indgår der også opgaver, hvor eleverne skal kunne og ville foretage beregninger ud fra en foreslået formel som i opgaven »Gang«.

Endelig kan jeg melde, at jeg ikke forstår, hvad der kan være ærindet med at opfordre til at undervise danske børn i testteknik. Det vil da ikke forbedre hverken kompetencer eller debatten om dansk skole.

Læs mere i »Præciseringer om Pisa« fra 29. marts 2005 på debatforum Forskning og Undersøgelser på www.folkeskolen.dk