Rapporten om Pisa 2003 har mangler, men den er læseværdig. Folkeskolen har ladet mange såkaldte eksperter diskutere undersøgelsesmetoder, videnskabeligt niveau og forskningsrelevans.

Professor Erik Jørgen Hansen, Danmarks Pædagogiske Universitet, har fået meget spalteplads, og det fremgår tydeligt, at han har det med folkene bag Pisa, som bondemanden i »Store Klaus og Lille Klaus« har det med degne. Han kan ikke lide dem. Alene hans ordvalg, »de hjemlige Pisafolk rejser land og rige rundt« og »Pisa er som Kejserens nye klæder«, i nummer 10 afslører manglende objektivitet. Det er bekymrende, når jeg som lægmand ønsker at støtte mig til saglige indlæg fra mere vidende fagfolk og bliver præsenteret for et materiale, der langt væk stinker af personlig fnidder.

Erik Jørgen Hansen siger i nummer 4: »... men står der noget i den nye rapport om, at man har begået fejl, eller om, at man har draget fejlslutninger, fordi man baserer sine udregninger på usikre udsagn fra 15-årige om deres forældres uddannelsesmæssige baggrund? Det skriver man ikke noget om«.

Jo, det gør man faktisk men først på side 260.

Lektor Inge Henningsen, Københavns Universitet, udtaler bekymring for ikke særligt prøvevante danske elever: »Den form for testning er nok velkendt for nogle elever i nogle lande, men ikke for andre. Prøvevante elever vil klare Pisa-opgaverne bedre end andre«.

Det siger Pisa-undersøgelsen absolut intet om, tværtimod skriver Beatrice Schindler i afsnittet om test: »Der er derimod ingen oplysninger om, hvorvidt prøver anvendes tidligere i skoleforløbet«, og hun fortsætter med sin helt personlige mening: »Det er dog sandsynligt, at prøver tidligere i skoleforløbet ville have en større effekt på elevkompetencer som 15-årige, da prøveresultaterne så kan bruges til at rette op på eventuelle efterslæb hos den enkelte elev«.

Det er altså forfatterens personlige holdning, og jeg er ikke enig med hverken hende eller Inge Henningsen, da det efter min mening slet ikke er sandsynligt, at test vil rette op på prøveresultater. Min holdning bygger på kendskab til italienske skoleforhold, der netop er prægede af test i form af oprykningsprøver efter hvert skoleår. Det har de italienske 15-årige tilsyneladende ikke kunnet udnytte til noget positivt med en gennemsnitlig præstation blandt de lavest scorende i Europa.

Men hvad ved vi om det? Rent faktisk peger Schindler på et område, der kan være værdifuldt at undersøge nærmere og for mig er det hele essensen i denne rapport: Pisa-undersøgelsen kan som tårnet i Pisa ikke stå alene, men har som det rigtige tårn behov for gentagne restaureringer.

Og så et kuriosum. Professor Christen Sørensen er sluppet af sted med uimodsagt i dette blad at hævde, at folkeskolerne klarer sig bedre end privatskolerne i Pisa. Læseren kan ved selvsyn i rapporten side 235 konstatere, at det faktisk ikke er tilfældet snarere tværtimod.

Jeg skal hermed opfordre Folkeskolen til at stille spalteplads til rådighed for kritiske analyser med vægt på indholdet frem for fremstillingsformen.

Forkortet af redaktionen