Jeg har tidligere på denne plads givet udtryk for forventningen om, at folkeskolen ville komme på den lokalpolitiske og den landspolitiske dagsorden, og det er den så med den mediemæssige bevågenhed, dette altid medfører på godt og ondt. Målene for dette fokus er forskellige midlerne, der bringes i anvendelse for at tiltrække sig opmærksomheden, er mangeartede. Et er helt sikkert. Vi er nødsaget til at foretage konkrete handlinger som konsekvens af både det politiske fokus og den rejste kritik. Er kritikken berettiget, skal den tages alvorligt. Er kritikken udtryk for mangel på indsigt, skal den imødegås. Er kritikken fejlplaceret, skal den målrettes. Og de, der skal gøre det, er skolens brugere (elever og forældre) skolens ansatte (medarbejdere og ledere) skolens ejere (kommunalpolitikere). Det er en forvaltningsmæssig opgave at sikre, at det sker. Det er en fagpolitisk forpligtelse at deltage.

Hillerød Byråd valgte i forbindelse med vedtagelsen af budget 2005 at sætte fokus på folkeskolen med en beslutning om, at der skulle afholdes en række lokale skolekonventer og et efterfølgende samlet konvent. Konventernes gennemgående emne er de gensidige forventninger og forpligtelser, som parterne i folkeskolen kan og bør stille til hinanden.

Det er ambitionen, at der på det fælles konvent i september 2005 gives bred opbakning til et fælles grundlag for skole-hjem-samarbejdet, samtidig med at der inden for disse rammer gives mulighed for lokalt at finde egne løsninger vedrørende form og indhold. Når vi betragter skole-hjem-samarbejdet i dets bredeste forstand, ser vi en oplagt og tiltrængt mulighed for en åben og ligeværdig dialog mellem skolens brugere, ansatte og ejere. Dialogen skal finde sted, samtidig med at der internt i det professionelle miljø tages hånd om skolens øvrige udfordringer i form af ledelsesudvikling, videreudvikling af det tværfaglige samarbejde og medarbejdernes opkvalificering gennem efter- og videreuddannelse.

En diskussion af forventninger og forpligtelser er imidlertid kun værdifuld, hvis den følges op af muligheder for dokumentation i forhold til indfrielsen af disse. I første fase vil der som oplæg til det fælles konvent i efteråret blive afholdt lokale skolekonventer med følgende »tvangsmæssige« indhold:

En lokal diskussion af, hvordan det aktuelt går med at formidle og efterleve de af skolens værdier, der handler om faglighed, forældreengagement og forventninger

Skolens pligter til og muligheder for at dokumentere elevernes faglige niveau og den løbende udvikling i dette

Forældrenes pligter til og muligheder for at støtte deres barns faglige indsats og styrkelse af skolens forholdsregler over for manglende samarbejdsvilje hos forældrene

Elevernes pligter til og muligheder for aktivt at involvere sig i egen læring og deres forpligtelse til at udvise en adfærd, der ikke hindrer kammeraternes læring

Byrådets og det politiske udvalgs forpligtelse til årligt at forholde sig til hver enkelt skoles faglige niveau med deraf følgende prioritering på politisk niveau.

Det er vigtigt, at diskussionsformen tilpasses den lokale skole. Skolelederne er drivkraft og tovholder for processen, og den brede dialog skal føres i både lærerteam og klasseråd. På kommunens hjemmeside oprettes et konferencerum til inspiration og idéudveksling frem til det samlede fælleskonvent i september for alle skoler. Det samlede resultat formidles til alle.

Vi ser frem til både proces og resultat.

Leo H. Knudsen er direktør, Børn og Kultur Hillerød